Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fredag fusionen af otte kommunalt ejede vandselskaber (Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk) til én fælles vandkoncern.

Horten er rådgiver for det fælles vandsamarbejde og har bistået med at forberede de otte vandselskaber og det fælles serviceselskab til fusionen. Horten har desuden bistået parterne i forbindelse med anmeldelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Dette arbejde har resulteret i, at fusionen nu er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Fusionen, der er den første af sin art i Danmark, er godkendt efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7, idet fusionen anses for uproblematisk.

Fusionsgodkendelsen betyder, at der nu også er myndighedsmæssigt grønt lys for at stifte den nye vandkoncern pr. 1. juli 2012.

Målet med den fælles vandkoncern er at sikre, at der også i fremtiden er rent vand af høj kvalitet til forbrugerne. Det opnås bedst i fællesskab, fordi selskaberne herved kan udnytte hinandens kompetencer, ligesom selskaberne kan optimere udnyttelsen af vandværker, boringer og rør.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner

Anne-Sophie Kämpf Svane

Advokat