Højesteret har netop afvist en sag for de civile domstole, da sagen i medfør af arbejdsretsloven alene kunne anlægges ved de civile domstole, såfremt medarbejderen havde godtgjort, at hans fagforbund havde valgt ikke at forfølge sagen. Da medarbejderens forbund havde anlagt sagen ved de civile domstole som mandatar for medarbejderen, fandt Højesteret ikke, at medarbejderen havde godtgjort, at forbundet havde valgt ikke at ville føre sagen.

Det er vigtigt, at en arbejdsgiver kan regne med, at en sag er afsluttet, når den har været behandlet i det fagretlige system

Højesterets dom er en blandt flere, som afskærer en medarbejder fra at anlægge en sag ved de civile domstolen, når sagen har været rejst og delvist ført i det fagretlige system, og hvor det efterfølgende ønske om at føre sagen civilretligt ikke skyldes, at den pågældendes fagforbund ikke vil hjælpe medlemmet.

Arbejdsretsloven afskærer forumshopping for en medarbejder, som har sit fagforbund til at føre en sag. Krav, som støttes på pågældendes overenskomst, skal rejses i det fagretlige system. Hvis sagen ikke videreføres i det fagretlige system inden for de gældende frister, skal en arbejdsgiver kunne regne med, at sagen ikke genopstår.

Til tider sker det, at en sag ikke (videre)føres, fordi den pågældende medarbejders fagforbund ikke ønsker at forfølge sagen. For at medarbejderen ikke efterlades retsløs, giver arbejdsretslovens § 11, stk. 2, medarbejderen mulighed for at føre sagen ved de civile domstole, "hvis den pågældende godtgør, at vedkommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet". Denne regel tilsigter at sikre medlemmet retsbeskyttelse, hvis forbundet, som har kompetencen i det fagretlige system, ikke ønsker at varetage medlemmets interesser.

I Højesterets dom af 26. marts 2007 (Flyvestation Værløse) havde HK valgt at forfølge kravet ved de civile domstole. Højesteret afviste sagen, da der var tale om et overenskomstkrav, som burde havde været forfulgt i det fagretlige system. I samme dom fandt Højesteret også, at en afvisning, som fører til, at en medarbejder ikke får prøvet sit krav, ikke er en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Forbund rejste sagen, men forfulgte ikke kravet rettidigt

I den netop afsagte højesteretsdom blev et 3F-medlem afskediget fra sin arbejdsgiver, som var medlem af arbejdsgiverforeningen DI (tidligere HTS). Medarbejderen fandt, at afskedigelsen var uberettiget og rejste sagen igennem sin faglige organisation. Den faglige organisation deltog i et mæglingsmøde men fandt herefter, at der ikke var grundlag for at prøve sagen fagretligt. Medarbejderen klagede til forbundets interne mæglingsmand, som tilkendegav, at forbundet burde have fremmet sagen fagretligt. Da sagen ikke var fremmet fagretligt, kunne den herefter kun fremmes ved de ordinære domstole, da fristerne for fagretlig behandling var overskredet. 3F rejste derefter sagen ved de civile domstole som mandatar for medlemmet. DI nedlagde påstand om afvisning.

Selvom fagforbundet reelt havde været årsag til, at sagen oprindeligt ikke blev forfulgt i det fagretlige system, fandt Højesteret også i denne sag, at medarbejderen var afskåret fra at få sagen prøvet ved de ordinære domstole. Højesteret synes herved at tillægge det væsentlig betydning, at 3F ellers reelt ville have fået tillagt valgfrihed mellem at føre sagen ved de almindelige domstole eller ved faglig voldgift, hvilket ikke kan være tilsigtet med det etablerede system.

Hortens bemærkninger

Dette er den tredje højesteretsdom inden for en kortere årrække, som afviser en lønmodtagers krav ved de civile domstole i tilfælde, hvor der er tale om overenskomstbaserede krav, og hvor det ikke er godtgjort, at forbundet ikke har iværksat fagretlig behandling. Højesteret har med den seneste dom lagt en meget fast linje i dette spørgsmål, hvilket giver særligt fagforbund god grund til at yde klar rådgivning om retsstillingen, hvis et medlems krav ikke forfølges af forbundet i det fagretlige system.

kontakt

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Marianne Lage

Partner