Vil EU’s patentdomstolssystem være til fordel for danske virksomheder?

Som man har kunnet læse, høre og se igennem længere tid, er EU’s patentdomstolssystem igennem en usædvanlig hård fødsel. Selvom det endelige resultat ikke er færdigforhandlet, rejser forslaget allerede nu en lang række spørgsmål, som sår tvivl om, hvilken interesse danske virksomheder egentlig har i, at EU’s patentdomstolssystem bliver gennemført på det foreliggende grundlag.

Den mest oplagte fordel ved et fælles EU patentdomstolssystem vil være en principielt lettere og billigere adgang til at håndhæve patenter i hele EU og ikke blot, som det er tilfældet nu, i ét europæisk land ad gangen med de potentielt ret store omkostninger, som det typisk fører til, når man skal føre retssager i flere lande i stedet for ét. Samtidig bør det blive lettere for en sagsøgt at forsvare sig, hvis man kan nøjes med at skulle forsvare sig i et enkelt land og ikke i flere forskellige lande samtidig.

Et fælles EU patentdomstolssystem burde også medføre, at praksis bliver mere ensartet og dermed mere forudsigelig for såvel virksomheder som rådgivere.

Men ud over en, potentielt meget væsentlig, økonomisk fordel for såvel sagsøgere som sagsøgte, burde der også kunne være en retssikkerhedsmæssig fordel for såvel sagsøgende som sagsøgte virksomheder ved, at sagerne samles og behandles ensartet - i modsætning til i dag, hvor patentsager kan falde helt forskelligt ud alt afhængigt af, hvor de føres.

Der er, kort sagt, næppe nogen virksomhed eller rådgiver, der kan have saglige indvendinger mod et nyt patentdomstolssystem, som på papiret både vil kunne spare virksomhederne for væsentlige sagsomkostninger og samtidig sikre en større retssikkerhed qua en ensartet behandling af patentsagerne i hele EU-området.

Men spørgsmålet er, om der for danske virksomheder – som traditionelt hører til de små og mellemstore – vil være så store ulemper knyttet til det foreslåede EU patentdomstolssystem, at de tiltænkte fordele opvejes af ulemperne?

De økonomiske fordele?

Som forslaget til EU patentdomstolssystemet foreligger nu, vil enhver virksomhed kunne risikere at blive sagsøgt – berettiget eller uberettiget – af langt større, ressourcestærke virksomheder i patentkrænkelses-sager, der – hvis sagsøger vælger det – skal føres i sagsøgers hjemland.

Sagsøger vil, som hidtil, kunne vælge at anlægge sagen i den sagsøgtes hjemland, men som noget nyt vil sagsøger i stedet kunne vælge at anlægge sagen mod den påståede (eksempelvis danske) krænker i et hvilket som helst EU-land, hvor der potentielt (“actual or threatened”) kan blive tale om patentkrænkelse. Hvad der ligger i dette “threatened” ligger ikke fast.

Eksempelvis vil en lille eller mellemstor dansk virksomhed (som udgør størstedelen af de danske patentaktive virksomheder) kunne blive sagsøgt ved anden domstol i EU, hvor det vil kunne være op til ti gange så dyrt at føre en patentsag. Hertil kommer, at den påståede krænker/sagsøgte ikke har krav på, at den anlagte retssag føres på sagsøgtes eget sprog eller at de beviser, som sagsøger påberåber sig, bliver oversat til sagsøgtes eget sprog.

Der er næppe tvivl om, at denne mulighed for såkaldt ”forum shopping” for sagsøgers vedkommende vil kunne udnyttes til at tvinge en påstået krænker til at skulle forsvare sig, hvor det er mindst belejligt og mest ressourcekrævende.

For så vidt angår de tilsigtede økonomiske fordele for såvel en sagsøger som en sagsøgt ved at indføre det foreslåede EU patentdomstolssystem, vil det altså i en lang række tilfælde være højst tvivlsomt, om små og mellemstore danske virksomheder, som involveres i patentretssager, vil få nogen økonomisk fordel ud af dette system. Tværtimod må det forventes, at en lang række små og mellemstore danske virksomheder, under truslen om at skulle forsvare sig i en mere eller mindre sagligt begrundet patenttvist, anlagt ved en udenlandsk domstol, overhovedet vil have ressourcerne til at forsvare sig.

I praksis kan man frygte, at en lang række sager anlagt mod små og mellemstore danske virksomheder forholdsvis derfor hurtigt vil føre til et forlig, hvor den danske virksomhed bøjer sig – simpelthen fordi den lille eller mellemstore virksomhed ikke har ressourcerne til at føre en patentretssag i et andet land på et fremmed sprog. Og på den måde vil selve truslen om et sagsanlæg kunne bruges som et – helt legitimt – pressionsmiddel af den store virksomhed over for den mindre – uanset om truslen er sagligt begrundet eller ej.

Det er svært at se de økonomiske fordele for den sagsøgte virksomhed i et sådan scenarie.

Forbedret retssikkerhed?

Der er næppe nogen virksomhed, som vil acceptere en ringere retssikkerhed til gengæld for en – i sagens natur – teoretisk mulighed for mindskede sagsomkostninger: Retssikkerheden – og den forudsigelighed den medfører for såvel virksomheder som rådgivere – er jo dybest set afgørende for, at parterne i en retssag overhovedet er i stand til at vurdere sagens mulige udfald, og om det overhovedet giver mening at føre en given sag.

Uden retssikkerhed har en part i en sag ingen mulighed for at vurdere sagens mulige udfald, og dermed om det overhovedet er økonomisk forsvarligt at anlægge den sag eller forsvare sig i den.

Som allerede nævnt, er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at den ene part, i en retssag med EU patentdomstolssystemet, får stærkt udvidet adgang til “forum shopping” på den anden parts bekostning.

Hertil kommer, at der endnu ikke er fastlagt processuelle regler for EU’s patentdomstol.

Tanken er tilsyneladende, at de såkaldte “Rules of Procedure” først skal udmøntes, efter medlemslandene har vedtaget at indføre EU patentdomstolssystemet. Men eftersom en afgørende forudsætning for retssikkerhed og forudsigelighed ved behandling af retssager afhænger af indholdet af de processuelle regler, som en retssag skal afvikles efter, så er det i praksis umuligt at vurdere, hvilke retssikkerhedsgarantier parterne, og navnlig de sagsøgte, vil have i en retssag afviklet under EU’s patentdomstolssystem.

I den forbindelse er det også væsentligt, at det indtil videre er fuldstændig uafklaret, på hvilke præmisser sagsomkostninger skal tildeles, herunder i hvilket omfang en part i den sidste ende kan vælte (selvvalgte) sagsomkostninger til eksempelvis eksterne rådgivere, over på den tabende part.

Den processuelle risiko i forbindelse med en patentretssag mellem en lille eller mellemstor virksomhed og en meget ressourcestærk virksomhed kan derfor i princippet forrykkes afgørende, hvis det bliver muligt for den vindende part at få dækket samtlige omkostninger til sagen, fordi den stærke part så vil kunne tvinge den svage part i knæ simpelthen ved at puste sagsomkostningerne i vejret så risikoen for at tabe til sidst bliver for meget for den svage part, som bliver tvunget til at forlige sagen.

Man kan bare håbe på, at forslaget til EU patentdomstolssystemet ikke bliver vedtaget uden videre i den nuværende form, hvor end ikke “Rules of Procedure” ligger fast.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Anders Valentin

Partner