Lægers forhold til lægemiddelindustrien revurderes

De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, introducerede i nogle artikler i Jyllands-posten i december 2011 en række tanker om at øge transparensen i forbindelse med lægers samarbejde med medicinalindustrien. Det blev foreslået, at oplysninger om lægers arbejde for lægemiddelindustrien – og industriens honorering af lægerne – skal offentliggøres. Den efterfølgende debat har vist, at der – i hvert fald på papiret – hersker enighed om at øge trans-parensen på området. Spørgsmålet er imidlertid, hvornår og hvorledes dette bør ske.

Lægen er allerede i dag forpligtet til at indhente Lægemiddelstyrelsens accept af lægens arbejde for en lægemiddelvirksomhed. Lægen er også forpligtet til at orientere Lægemiddelstyrelsen om størrelsen af de honorarer, som lægen modtager for arbejdet. Debatten angår således spørgsmålet om, hvorvidt offentligheden skal have indblik i omfanget og honoreringen af lægernes arbejde for lægemiddelindustrien. Der er i den forbindelse ikke enighed om, hvorvidt en eventuel offentliggørelsesforpligtelse skal pålægges lægen, lægemiddelvirksomheden eller måske en uvildig part.

LIF ser problemer

De praktiserende læger har blandt andet foreslået, at lægemiddelvirksomheden forpligtes til at offentliggøre oplysningerne. Dette kan i praksis tænkes at ske via LIF eller ENLI. Denne model svarer også ifølge New York Times til, hvad Obama-regeringen foreslog i et nyt forslag til sundhedslov. LIF meldte kort herefter ud, at industrien ikke ville modsætte sig lægernes forslag om øget transparens. I et brev til Henrik Dibbern fremhævede LIF, at lægemiddelvirksomhederne vil overtræde blandt andet persondatalovgivningen, hvis oplysningerne blev offentliggjort uden indhentelse af samtykke hos lægen. I den forbindelse påpegede LIF også det åbenbare problem, at lægemiddelvirksomheden således ikke vil kunne efterkomme en eventuel offentliggørelsesforpligtelse, hvis lægen nægter at give sit samtykke.

I det lys har LIF foreslået, at lægen pålægges en eventuel informationsforpligtelse. Dette vil, ifølge LIF, også have praktiske fordele, da lægen allerede har foretaget de fornødne forberedende skridt i forbindelse med den lovlige orientering af Lægemiddelstyrelsen. En ændring af bl.a. Lægeforeningens kodeks, således at lægerne indberetter oplysningerne til Lægeforeningen (og ikke blot Lægemiddelstyrelsen), som dernæst offentliggør oplysningerne på eksempelvis foreningens hjemmeside, vil derfor sikre den fornødne transparens, lød det fra LIF. Bolden blev altså sparket tilbage på lægernes banehalvdel.

Sundhedsministeriet på sagen

Det bliver interessant at se, om Lægeforeningen vælger at lade Sundhedsministeriets arbejdsgruppe afslutte sit arbejde med at vurdere lægers relationer til lægemiddelindustrien. Ifølge de foreløbige vurderinger forventes arbejdsgruppens anbefalinger at foreligge inden sommerferien. LIF har foreslået, at alle parter afventer arbejdsgruppens anbefalinger. Et forslag, som – omend det harmonerer med praksis på området, og i øvrigt kan forekomme praktisk – måske vil blive opfattet af pressen som et forsøg på at købe sig yderligere tid.

Det er imidlertid oplagt, at en yderligere regulering af lægers oplysningsforpligtelser, herunder offentliggørelse af lægers personfølsomme oplysninger, kræver afklaring af en lang række forhold, som industrien og lægerne ikke nødvendigvis bør forholde sig til i umiddelbar forlængelse af en debat, som pressen igen har haft lejlighed til at starte. Senest har Altinget berettet, at smertelæger tilsyneladende har brudt Lægeforeningens kodeks. Lægerne undlod i et brev til Lægemiddelstyrelsen, hvor lægerne rejste kritik af Lægemiddelstyrelsens ændrede tilskudspraksis på smerteområdet, at oplyse om deres relationer til lægemiddelvirksomheder.

Oplysning og offentlighed

Det synes oplagt, at der består et behov for en yderligere regulering af relationen mellem læger og lægemiddelindustrien. LIF har – under henvisning til praktiske overvejelser – opfordret lægerne til selv at offentliggøre oplysningerne. Spørgsmålet er dog, om behovet for at sikre den fornødne troværdighed (som alt andet lige har lidt under, at pressen i flere omgange har kunnet påpege uhensigtsmæssige forbindelser mellem læger og industrien) omkring efterlevelse af oplysningsforpligtelserne mv. kræver, at offentliggørelse af oplysningerne placeres i et andet regi, eksempelvis hos Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen råder over oplysningerne i forvejen (da lægerne er forpligtede til at indberette hertil). Efter en fornøden tilpasning af lovgivningen (samt lægernes regelsæt) vil Lægemiddelstyrelsen kunne offentliggøre oplysningerne på hjemme-siden.

Det bør dog afklares forinden, om alle hverv/relationer skal underlægges en oplysningsforpligtelse? Bør der gælde samme krav for lægers deltagelse i kliniske forsøg, som lægers deltagelse i markedsføringsfremstød? Hvad bør gælde for lægers deltagelse i arbejde for patientforeninger, advisory boards etc.? Bør lægers indtægter fra royalties for udnyttelse af opfindelse og/eller knowhow oplyses? Endelig forekommer det ikke overbevisende udelukkende at fokusere på lægers relationer til lægemiddelindustrien. Hvad med andre parters potentielle påvirkning af lægers habilitet, herunder forsikringsselskaber og kommuner?

Hortens Life Science Team følger udviklingen på området, og vil i en senere udgave af Nyt om Life Science kommentere bestræbelserne på at skabe øget transparens på lægemiddelområdet.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Anders Valentin

Partner