6. februar 2012

Hvem vurderer om mærkning vildleder?

Når fødevarer markedsføres på tværs af grænser, opstår der en lang række problemstillinger, som man som virksomhed skal tage højde for. I denne artikel fokuseres på myndighedshåndhævelsen i relation til mærkning af produkterne, hvor myndighederne i en medlemsstat finder, at mærkningen er vildledende, men hvor vurderingen ikke nødvendigvis vil være den samme i andre medlemsstater. For hvem er det så, der skal vurdere mærkningen? Og hvordan?

Når fødevarer markedsføres på tværs af grænser, opstår der en lang række problemstillinger, som man som virksomhed skal tage højde for. I denne artikel fokuseres på myndighedshåndhævelsen i relation til mærkning af produkterne, hvor myndighederne i en medlemsstat finder, at mærkningen er vildledende, men hvor vurderingen ikke nødvendigvis vil være den samme i andre medlemsstater. For hvem er det så, der skal vurdere mærkningen? Og hvordan?

Reglerne om mærkning af fødevarer og foder er fuldt ud harmoniseret inden for EU, men der er store forskelle på, hvordan lovgivningen anvendes fra medlemsstat til medlemsstat. Det er et grundlæggende krav i lovgivningen, at mærkningen af produkter ikke må vildlede forbrugeren – men fortolkningen af, hvor meget der skal til for, at forbrugerne vildledes, varierer.

Spørgsmålet bliver derfor, hvilket lands fortolkning af begrebet, der skal anvendes i en konkret sag, hvor et produkt er produceret og pakket i en medlemsstat, men hvor produktet er bestemt til at blive solgt i en anden medlemsstat.

Denne problemstilling kan særligt blive aktuel for danske virksomheder, fordi man i Danmark har en mere restriktiv fortolkning af, hvad der “vildleder”, end man har i mange andre medlemsstater.

Reglerne

Det er et grundlæggende krav i fødevarelovgivningen, at man ikke må vildlede forbrugerne. Det gælder både for alle former for mærkning, reklamering og præsentation af fødevarer. Reglerne indeholder imidlertid ikke retningslinjer for, hvordan ‘vildlede’ skal forstås.

Samtidig er der en række forordninger, der beskriver medlemsstaternes forpligtelser til at kontrollere og håndhæve lovgivningen. Alle medlemsstater har således pligt til at sørge for, at kontrolniveauet er ens, såvel for produkter der sælges på eget territorium, som for produkter der er beregnet til salg i andre medlemsstater. Dette kan dog ikke være ensbetydende med, at der gælder et krav om, at alle nationale standarder og regler skal være opfyldt, for så vidt angår de produkter, som skal sælges på andre markeder.

Det må være tilstrækkeligt, hvis produktet overholder relevant EU-lovgivning samt lovgivningen i den medlemsstat, hvor produktet sælges. Myndighederne i afsenderlandet vil selvsagt ikke kunne vurdere, om alle nationale regler i modtagerlandet er opfyldt, men har samtidig pligt til at informere myndighederne i modtagerlandet, hvis der er en potentiel risiko for overtrædelse af fødevarelovgivningen. Dette princip må tilsvarende gælde, hvis myndighederne finder, at der er risiko for vildledning af forbrugerne på modtagerlandets marked.

I modtagerlandet har den kompetente myndighed samtidig beføjelse til at kontrollere, om de modtagne produkter er i overensstemmelse med fødevarelovgivningen.

Fri bevægelighed

Reglerne om varernes frie bevægelighed er til hinder for, at nationale foranstaltninger forbyder en bestemt præsentation af et produkt, som lovligt er markedsført i en anden medlemsstat, hvis forbuddet er begrundet med, at der kan være risiko for, at forbrugeren tager fejl af mærkningen. Man må dog gerne tage passende midler i brug over for handlinger, som kan virke vildledende på forbrugerne.

Det er fast praksis fra EU-Domstolen, at det er op til den nationale domstol at konstatere, om forbrugerne er vildledt i en konkret situation. Domstolen har udtalt, at i vurderingen af om der er risiko for vildledning af forbrugeren, skal tages udgangspunkt i de formodede forventninger hos en gennemsnitsforbruger, som er rimelig velinformeret, agtpågivende.

Forbrugerbegrebet er således et nationalt begreb baseret på den forbruger, som en given information er rettet imod. Det må derfor være forståelsen af begrebet “vildledning” i markedsføringslandet, der skal anvendes, da det er gennemsnitsforbrugeren i det land, hvor produkterne er markedsført, der har brug for beskyttelsen mod vildledende mærkning eller reklame.

Retstilstanden, som den foreligger i dag, er en stor udfordring for industrien, da jurisdiktion for både afsender- og markedsføringsland vil kunne føre til mange komplekse diskussioner. Det vil nemt kunne vise sig at være umuligt at tilfredsstille de forskellige landes myndigheders krav på samme tid. Men også sprogligt ville det byde på udfordringer, hvis både afsender- og markedsføringslandet havde jurisdiktion. Hvordan ville de danske myndigheder eksempelvis kontrollere en finsk mærkning? Og hvis ikke man vil eller kan kontrollere en finsk mærkning, skal man så forskelsbehandle og kun kontrollere mærkningen på svensk, norsk og engelsk (eller andre sprog som den tilsynsførende tilfældigvis forstår)?

Jurisdiktion og kompetence

Sager af denne type vil ofte havne i det strafferetlige system, da der i fødevarelovgivningen er bestemmelser, som gør overtrædelser strafbare. Aktuelt ligger der flere store sagskomplekser hos anklagemyndigheden, hvor denne problemstilling kan blive bragt op.

Det er derfor også relevant at forholde sig til samspillet med det strafferetlige system.

I dansk strafferet er det udgangspunktet, at en handling begået i udlandet af en dansker eller en person bosat i Danmark, kun kan straffes i Danmark, hvis handlingen også er strafbar i det land, hvor den er foretaget.

Det betyder, at en mærkning på et produkt der er markedsført i udlandet, normalt skal anses for at være vildledende efter dansk ret og efter markedsføringslandets regler før, at man vil kunne straffes i Danmark.

Sammenfatning

Det må således siges at være tvivlsomt, om de danske myndigheder har mulighed for at håndhæve en særlig national forståelse af begrebet “vildledning” uden for Danmarks grænser.

Det er i øvrigt også vanskeligt at finde en begrundelse herfor, da forbrugerne på modtagerlandets marked vil være tilstrækkeligt beskyttede gennem de danske myndigheders forpligtelse til – om nødvendigt – at underrette myndighederne i modtagerlandet. Herefter vil myndighederne i det pågældende land kunne påse, om der er grund til at gribe ind.

Der kører som nævnt flere sager i øjeblikket, som berører dette spørgsmål. Heraf fremgår også det indlysende – at myndighederne lader til at have en anden opfattelse, og det vil i sidste ende være en opgave for domstolene at tage stilling til. Hvis altså ikke sagerne – som så mange andre – løses, før de når dertil.

Den Europæiske Patentdomstol lader vente på sig

20. juni 2017

Aftalen om Den Europæiske Patentdomstolen (UPC-aftalen), der efter planen skulle træde i kraft i december 2017, forsinkes endnu engang.

Horten rykker frem i nye rankings fra Chambers og Legal 500

19. april 2017

De førende internationale rankingbureauer Legal 500 og Chambers placerer igen i år Horten blandt landets bedste advokatfirmaer.

Ny handlingsplan for implementering af databeskyttelsesforordningen

30. januar 2017

Artikel 29-gruppen har vedtaget en ny handlingsplan, der angiver, hvilke emner gruppen vil prioritere i 2017 for at sikre en effektiv implementering af databeskyttelsesforordningen.

Faglige arrangementer forår 2017

16. januar 2017

I foråret 2017 har vi allerede nu programsat 30 forskellige arrangementer. Se arrangementskataloget online.

Data protection officer – hvem, hvornår, hvad?

12. januar 2017

Den såkaldte Artikel 29-gruppe har vedtaget et sæt retningslinjer for databeskyttelsesrådgivere, der giver mere klarhed over databeskyttelsesrådgiverens opgaver, stilling og ansvar.

Grønland får persondatalov

22. november 2016

Fra 1. december får persondataloven virkning for Grønland efter anmodning fra det Grønlandske Selvstyre. Loven erstatter registerlovene fra 1978, der hidtil har været gældende i Grønland.

Internetmedier under pres efter ny EU-afgørelse

15. september 2016

Den seneste afgørelse i rækken af sager om forholdet mellem brugen af hyperlinks og ophavsretten bekræfter tidligere praksis og supplerer den med ny formodningsregel, der kan true visse internetmediers eksistensgrundlag.

Circle K vinder over OK i sag om nyt logo – Horten bistår Circle K

25. august 2016

Horten har bistået Circle K i en sag mod OK. OK mente, at Circle K's nye logo krænkede selskabets varemærkerettigheder til OK, og dermed var i strid med varemærkeloven.

Ny partner

24. august 2016

Horten har optaget Henning Aasmul-Olsen som equity partner.

Nye udbudsguides, persondata­forordningen og bestikkelse: Mest læste på horten.dk

27. juli 2016

I løbet af årets første halvdel har vi skrevet om alt fra den nye udbudslov til persondataforordningen, funktionærloven, aktindsigtssager og bestikkelse af offentligt ansatte.

Brexit: Hvilke juridiske konsekvenser får Storbritanniens farvel til EU?

28. juni 2016

Torsdag den 23. juni 2016 valgte den britiske befolkning at stemme Storbritannien ud af EU, hvilket vil medføre en række juridiske ændringer. Hos Horten holder vi et vågent øje med det politiske efterspil.

Nye regler om forretningshemmeligheder på vej

27. juni 2016

EU-Kommissionen fremsatte i slutningen af 2013 et forslag til et direktiv om retsbeskyttelsen af erhvervshemmeligheder. Efter mere end to års forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene blev der kort før jul opnået politisk enighed om et endeligt udkast, som den 26. maj 2016 blev vedtaget af Ministerrådet.

Er I klar til at efterleve databeskyttelsesforordningen?

24. juni 2016

Datatilsynet har offentliggjort en liste med spørgsmål, som dataansvarlige med fordel allerede på nuværende tidspunkt kan forholde sig til i forbindelse med forberedelserne forud for EU's databeskyttelsesforordning.

Guld til Horten i IAM Patent 1000

8. juni 2016

Horten er nu placeret i IAM Patent 1000's bedste tier (guld) inden for patenter.

Horten bistår Eckes-Granini med køb af Rynkeby Foods A/S

19. maj 2016

Eckes-Granini Group GmbH, som er Europas førende producent af mærkevaredrikke baseret på frugt, har den 18. maj 2016 købt Rynkeby Foods A/S af Arla Foods.

Nye ratings fra det internationale opslagsværk Legal 500

4. maj 2016

Der er flere gode nyheder for Horten i de nye ratings, heriblandt to nye Tier 1-ratings.

Den nye persondataforordning endeligt vedtaget

14. april 2016

Den nye persondataforordning er endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet sammen med resten af Databeskyttelsesreformpakken.

Internationale kvindelige advokater drøfter fremtidens advokatgerning

5. april 2016

Horten er med, når 150 advokater fra hele verden mødes i Berlin 7.-8. april under overskriften "Law in a changing world – how women can contribute to innovation of the legal profession".

Horten Corporate Day 2016: Danske virksomheder på forkant

18. marts 2016

På Horten Corporate Day 2016 den 16. marts fik de fremmødte erhvervsfolk en række markante danske og udenlandske eksperters bud på trends og muligheder for dansk erhvervsliv. Horten gentager succesen til næste år med Horten Corporate Day 2017.

Østre Landsret: Etikette krænker designretten

9. februar 2016

Horten repræsenterede producenten af en blespand, Sangenic, og fik i landsretten slået fast, at brugen af et billede af en designbeskyttet blespand krænker designretten.

Ny bog om immaterialret: Sanktioner og håndhævelse

1. december 2015

Sanktioner og håndhævelse er andet bind i firebindsværket Dansk Immaterialret. Hortens eksperter i immaterialret har bidraget til bogen, som er målrettet praktikere på området.

Horten har bistået ResMed med købet af den fulde aktiekapital i Maribo Medico

24. november 2015

Horten har været juridisk rådgiver for det børsnoterede amerikanske selskab ResMed Inc. i forbindelse med ResMed Inc.’s køb af den fulde aktiekapital i Maribo Medico A/S.

Video: Life Science & Healthcare-sektoren

28. september 2015

I en ny animationsvideo giver Horten et overblik over de mange juridiske udfordringer og muligheder, som virksomheder i Life Science & Healthcare-sektoren kan støde på i et produkts livscyklus.

Ny kendelse fastslår designrettigheders beskyttelsesomfang

23. september 2015

Ny kendelse fra Sø- og Handelsretten udvider beskyttelsen for designrettighedshavere. Horten repræsenterede Sangenic.

Persondata­forordningen: Ny enighed om beskyttelse af person­oplysninger

23. juni 2015

EU-Kommissionen fremlagde i januar 2012 forslag til en Persondataforordning, der skulle styrke den enkeltes rettigheder og tage hånd om udfordringerne fra globalisering og ny teknologi. Nu er Rådet nået til enighed om en generel indstilling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

NYHEDSBREV!

Tilmeld dig Hortens nyhedsbrev og få nyheder, tilbud om gratis arrangementer og gode råd om jura. Vi sender ud, når der er aktuelle nyheder, arrangementer og kurser.