Julehilsen fra Ansættelsesret

2. halvår 2012 har ikke lovgivningsmæssigt begunstiget os med spændende nyheder, i skrivende stund heller ikke det ventede lovforslag om implementering af vikardirektivet. Beskæftigelsesministeriet har udtalt, at lovforslaget om implementering af vikardirektivet vil blive fremsat i december. Vi venter med spænding og lover at vende tilbage, både med et nyhedsbrev og et orienteringsmøde, når det sker.

Retspraksis har heldigvis givet os spændende nyt. Højesteret har i november og december afsagt to domme om deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Den højt profilerede Vejlegårds-sag blev afgjort i Arbejdsretten (dog uden noget nyt under solen), ligesom Højesteret i september fandt, at tjenestemænd kunne udlånes til et 100 % privatejet selskab. Disse og mange andre spændende nyheder har vi løbende orienteret om. Vores nyhedsbreve kan findes på Hortens hjemmeside: horten.dk/nyheder.

I dette nyhedsbrev vil vi navnlig sætte fokus på Højesterets domme om deltidsloven og forskelsbehandling på grund af handicap, da Generaladvokaten netop er kommet med en udtalelse i to danske sager. Vi omtaler også tre afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, som viser, at der ved ligebehandling og forskelsbehandling er tale om et udvidet lønmodtagerbegreb.

Samtidig benytter vi anledningen til at ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår.

På vegne af Hortens ansættelsesretsafdeling.

Erik Wendelboe Christiansen
Partner

Download nyhedsbrevet i dets fulde længde

kontakt

Erik Wendelboe Christiansen

Partner