Skifteretten har i en principiel sag om en bortvist direktør angivet, at der skulle ske konkursregulering af direktørens krav på løn, fratrædelsesgodtgørelse mv., selvom ansættelsen var ophørt næsten halvandet år før konkursen.

Konkurslovens regler om konkursregulering

Ifølge konkursloven er det muligt for et konkursbo at opsige et vedvarende aftaleforhold med sædvanligt eller rimeligt varsel, selvom der mellem parterne er aftalt et længere varsel. Denne mulighed for ændring af varslet kan også anvendes ved ansættelsesforhold.

Sagens omstændigheder

Sagen omhandlede en direktør, der blev bortvist fra sin stilling. Ved en efterfølgende voldgiftssag mod den tidligere arbejdsgiver fik den bortviste direktør tilkendt kompensation på løn i seks måneder og fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneder for den afbrudte ansættelse.

Få uger efter afgørelsen i voldgiftssagen gik den tidligere arbejdsgiver konkurs. Dette medførte, at den bortviste direktør måtte anmelde sit krav på kompensation i boet. "Direktøren" fik imidlertid anerkendt lønmodtagerstatus hos LG, og LG anerkendte også et godtgørelseskrav svarende til tre måneders løn i henhold til funktionærloven. Kravet i sagen mod konkursboet handlede således kun differencekravet. Den konkursramte arbejdsgiver angav i den forbindelse, at der skulle ske konkursregulering af kravet i henhold til konkursloven, således at "Direktøren" ikke skulle have yderligere udbetalt, da han havde fået løn og godtgørelse i henhold til dette fra LG. "Direktøren" gjorde derimod gældende, at der ikke kunne foretages konkursregulering, eftersom ansættelsesforholdet var ophørt inden konkursen.

Rettens afgørelse

Retten fastslog for det første, at selvom stillingsbetegnelsen for den bortviste var 'direktør', var det anerkendt, at den pågældende i praksis ikke fungerede som direktør. "Direktørens" krav var derfor omfattet af konkurslovens § 95 og skulle derfor ikke vige for hensynet til det konkursretlige lighedsprincip.

Retten fandt med henvisning til formålet med den konkursretlige regulering, at der skulle ske regulering i det pågældende tilfælde. Dette var uanset, at "direktøren" var blevet bortvist før konkursens indtræden. Retten konkluderede på den baggrund, at der skulle ske konkursregulering af både kravet om erstatning for opsigelsesvarslet og fratrædelsesgodtgørelse. I forhold til feriepenge, renter og sagsomkostninger, angav retten, at disse fulgte hovedkravet.

Horten bemærker

"Direktøren" havde på tidspunktet for bortvisningen været ansat knap halvandet år og havde reelt ikke fungeret som direktør, hvilke LG og boet anerkendte, og havde derfor modtaget løn og godtgørelse svarende til en almindelig funktionær. En anerkendelse af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn ville i den konkrete situation føre til en urimelig fordeling af konkursboets aktiver. Horten førte sagen for konkursboet.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Line Lundorff Brokholm

Specialistadvokat

Marianne Lage

Partner