Medarbejder var uberettiget bortvist, da arbejdsgiveren havde fastsat for kort frist til at indhente en speciallægeerklæring. Arbejdsgiveren blev derimod frikendt for krav om tortgodtgørelse efter udsendelse af "alle-mail" om medarbejderens sygdom.

Østre Landsret har i en nyligt afsagt dom bekræftet den eksisterende retspraksis om, hvor lang tid en medarbejder skal have til at fremskaffe en speciallægeerklæring. Landsretten tog desuden stilling til et af medarbejderen rejst krav om tortgodtgørelse, da arbejdsgiveren havde udsendt en intern "alle-mail" om medarbejderens sygdom.

Medarbejderen havde været ansat i virksomheden i ca. fire år, da han den 3. marts 2009 sygemeldte sig med stress. Medarbejderen havde løbende indsendt almindelige lægeerklæringer, og den sidste lægeerklæring ville udløbe i begyndelsen af august 2009. I et brev modtaget onsdag den 1. juli 2009 bad arbejdsgiveren medarbejderen indsende en speciallægeerklæring til dokumentation af sygdommens forventede længde. Speciallægeerklæringen skulle være arbejdsgiveren i hænde senest mandag den 6. juli 2009. Da medarbejderen ikke indsendte speciallægeerklæringen, blev han bortvist ved brev af 7. juli 2009.

Østre Landsret fandt, at fristen for aflevering af speciallægeerklæringen var urimelig kort, blandt andet henset til at medarbejderen ikke kunne nøjes med at indhente en erklæring fra egen læge, at arbejdsgiveren ikke havde præciseret, hvilken type speciallæge medarbejderen skulle henvende sig til, og at der i øvrigt ikke fandtes grunde, som nødvendiggjorde den korte frist.

Medarbejderen blev derfor tilkendt erstatning svarende til løn i hans opsigelsesperiode samt en kompensation svarende til en måneds løn i henhold til funktionærlovens § 2b.

Under medarbejderens sygdom havde arbejdsgiveren sendt en "alle-mail" til en række medarbejdere i virksomheden (ca. 30 personer), hvor man orienterede om, at medarbejderen var sygemeldt med stresslignende symptomer, og at "han privat havde været i en udfordrende situation med skilsmisse mv.". Medarbejderen klagede til Datatilsynet, da han mente, at arbejdsgiveren havde videregivet private oplysninger. Medarbejderen havde selv drøftet forholdene med tre kollegaer, men dette fandt Datatilsynet ikke var en "offentliggørelse af oplysninger". Datatilsynet fandt det derfor kritisabelt, at arbejdsgiveren havde videregivet disse personlige oplysninger. Retten fandt dog ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag til at tilkende medarbejderen erstatning herfor i henhold til erstatningsansvarslovens § 26.

Hortens bemærkninger

Dommen bekræfter den eksisterende praksis vedrørende fastsættelse af frister for indhentelse af lægeerklæringer, hvor arbejdsgiveren altid må foretage en konkret vurdering af, hvor hurtigt medarbejderen realistisk set vil kunne indhente en lægeerklæring. Endvidere bekræfter dommen, at arbejdsgiver altid bør sende en rykker, hvis den ønskede lægeerklæring udebliver, og i øvrigt i rykkerbrevet gøre opmærksom på, at manglende indsende af lægerklæring vil medføre bortvisning. Særligt indhentelse af speciallægeerklæringer kan tage meget lang tid, da visse speciallæger har særdeles lange ventetider, og en speciallægeerklæring kan være væsentligt dyrere at indhente end almindelige lægeerklæringer.

For så vidt angår spørgsmålet om overtrædelse af persondataloven er det ikke overraskende, at overtrædelse af loven ikke fører til betaling af godtgørelse, idet dommen også på dette punkt er i overensstemmelse med tidligere domme.

Som arbejdsgiver bør man derfor nøje oveveje, om man reelt har behov for en speciallægeerklæring, inden man anmoder en medarbejder om at indhente en sådan.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Marianne Lage

Partner