Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter fokus på aftaler om alkoholpriser i kommuner

I slutningen af marts sendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brev til alle landets kommuner. I brevet understregede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at aftaler om mindstepriser på alkohol er i strid med konkurrencereglerne, også selvom aftalerne indgås i et forsøg på at hindre unges alkoholmisbrug. 

Brevet kommer efter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er blevet opmærksom på, at der indgås lokalaftaler mellem restauratører om mindstepriser på alkoholdige drikkevarer. Aftalerne er i flere tilfælde indgået på initiativ af det lokale politi, der sammen med det kommunale bevillingsnævn er begyndt at inddrage restauratørernes priser i deres bevillingsstrategier. Men Styrelsen fastslår, at der ikke i restaurantionsloven er hjemmel til, at bevillingsnævn, politi eller kommuner kan indføre generelle ordninger med mindstepriser. Derudover er det Styrelsens opfattelse, at opfordringer i de kommunale bevillingsstrategier eller restaurationsplaner vil skabe en risiko for, at restauratører aftaler eller samordner deres prisadfærd i strid med konkurrenceloven.

Bliv løbende opdateret på Linkedin

Vi opdaterer løbende konkurrence- og statsstøtteretlige nyheder på vores gruppe på Linkedin. Meld dig ind nu og hold dig opdateret.

kontakt

Andreas Christensen

Partner

Anne-Sophie Kämpf Svane

Advokat