EU-domstolen har netop igen fældet dom i AMBI-sagen, der går den danske regering midt imod. Dommen pålægger Danmark at tilbagebetale de mange penge, som en række virksomheder ulovligt blev opkrævet i AMBI-afgift. Dommen er meget klar og indeholder ganske vidtrækkende synspunkter, idet den udtrykkeligt afviser en af de bærende præmisser i Højesterets afgørelser i AMBI-tilbagebetalingssagerne.

Det er i tidligere domme blevet fastslået, at det er den myndighed, der har lavet fejlen, og som ønsker at gøre synspunkter om "ugrundet berigelse", herunder overvæltningssynspunktet, gældende, der har bevisbyrden herfor. I fortsættelse heraf fastslår den nye dom, at når den "ugrundede berigelse" skal opgøres, så udgør den direkte overvæltning på køberen den eneste undtagelse fra retten til at kræve tilbagebetaling. Dermed har de, der uretmæssigt er blevet opkrævet afgifter, fået bedre muligheder for at opnå tilbagebetaling, og modsat er det blevet sværere for myndighederne at påberåbe sig "ugrundet berigelse".

EU-domstolen fastslår: "… EU-retten er til hinder for, at en medlemsstat nægter at tilbagebetale en uretmæssig afgift med den begrundelse, at de af den afgiftspligtige med urette erlagte beløb er blevet udlignet gennem en besparelse som følge af den samtidige ophævelse af andre afgifter, eftersom en sådan udligning, fra et EU-retligt synspunkt, ikke kan betragtes som en ugrundet berigelse i relation til denne afgift."

Baggrund

I 1987 fremsatte skatteministeren et lovforslag, der sammen med en række andre lovforslag indebar, at arbejdsgivernes bidrag til fem arbejdsmarkedsordninger bortfaldt. I stedet indførtes et nyt arbejdsmarkedsbidrag (AMBIen) på 2,5 pct. af virksomhedens momsgrundlag. Baggrunden for denne omlægning var et ønske om at forbedre erhvervenes konkurrenceevne oven på de meget store omkostnings- og lønstigninger i 1987. Lovforslaget blev vedtaget den 18. december 1987 og loven trådte i kraft den 1. januar 1988.

I 1992 traf EF-domstolen sin første principielle afgørelse i AMBI-sagen om arbejdsmarkedsbidragets forhold til EF-retten. EF-domstolen konkluderede, at AMBI-bidraget var i strid med artikel 33 i 6. momsdirektiv.

EF-domstolens dom førte ikke til markante tilbagebetalinger af den ulovligt opkrævede afgift, da Højesteret efterfølgende reducerede statens tab ud fra et erstatningsretligt overvæltningsbegreb.

Højesteret fastslog, at opkrævet AMBI skulle tilbagebetales, medmindre de måtte anses for overvæltet på senere omsætningsled. Højesteret lagde herved vægt på, at afgiften var indført som led i en omlægning, hvis formål var at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. I vurderingen af, om en virksomhed må antages at have overvæltet afgiften på sine aftagere, skulle derfor indgå, på hvilken måde omlægningen som helhed havde påvirket virksomhedens konkurrencesituation.

Dette gjorde det meget svært for de virksomheder, der havde betalt den ulovlige afgift, at dokumentere, at de havde lidt et økonomisk tab. Afgiften blev i de fleste tilfælde blot anset for overvæltet på næste led i omsætningskæden, og staten fik dermed lov til at beholde de ulovligt opkrævede afgifter.

I den foreliggende sag har en række detailhandelsvirksomheder anlagt sag mod Skatteministeriet ved Københavns Byret med påstand om ugyldighed af afslagene på deres anmodninger om tilbagebetaling af ulovligt opkrævet AMBI. Afslagene på tilbagebetaling var begrundet med, at virksomhedernes besparelse over den samlede periode, hvor de havde været pligtige at betale AMBI, som følge af de ophævede arbejdsgiverafgifter oversteg den AMBI, der var betalt i perioden, og at virksomhederne derfor havde fået fuld dækning for den betalte AMBI.

Skatteministeriet blev frifundet i Københavns Byret, og sagerne blev indbragt for Østre Landsret, der forelagde sagen for EU-domstolen.

EU-domstolens vurdering

EU-domstolen fastslår, at medlemsstaten som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagebetale afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten. Som en undtagelse hertil kan medlemsstaten afslå at tilbagebetale en afgift, der er opkrævet med urette, når dette ville medføre en ugrundet berigelse, dvs. når det er godtgjort, at den afgiftspligtige faktisk har overvæltet dem på andre.

Samtidig understreger EU-domstolen, at der er tale om en meget snæver undtagelse, og at det alene er direkte overvæltning på køberen, der udgør den eneste undtagelse. EU-domstolen påpeger også, at undtagelsen ikke kan anvendes i alle situationer, hvor der er sket overvæltning. Dette skyldes, at tilbagebetalingen ikke nødvendigvis vil medføre en ugrundet berigelse af den erhvervsdrivende, hvis den erhvervsdrivende har lidt et tab i forbindelse med en forringelse af salgsmængden.

Mest opsigtsvækkende er det, at EU-domstolen fastslår, at en medlemsstat ikke kan modsætte sig et krav om tilbagebetaling af en uretmæssig afgift med den begrundelse, at afgiften er blevet økonomisk udlignet gennem ophævelsen af en lovlig afgift af tilsvarende størrelse. EU-domstolen afviser udtrykkeligt, at der skulle være tale om ugrundet berigelse af en erhvervsdrivende, når der er tale om en ophævelse af andre afgifter, som angiveligt står i forbindelse med indførelsen af en afgift, som er i strid med EU-retten.

EU-domstolen ser dermed helt bort fra, at lovgivningsmagten ikke ville have fjernet de tidligere afgifter, hvis man ikke samtidig havde indført AMBI.

kontakt

Rikke Søgaard Berth

Partner