Kan en distributørs internetsalg i et selektivt distributionssystem begrænses?

Den 13. oktober 2011 afsagde EU-domstolen en dom, der endnu engang sætter fokus på producenters begrænsninger af distributørers internetsalg. Domstolen fastslog, at et sådant forbud i snævre tilfælde kan begrundes i legitime formål. Domstolen fandt samtidigt, at hensynet til at beskytte produktets prestigebetonede image ikke kan begrunde dette forbud. Samtidig afviste Domstolen, at den vertikale gruppefritagelsesforordning finder anvendelse på begrænsninger i distributørers "passive salg".

Baggrund

Den franske kosmetikproducent Pierre Fabre Dermo-Cosmétique sælger sine produkter via et selektivt distributionssystem. Distributionsaftalerne for visse af produkterne indeholdt en klausul om, at salget udelukkende skulle ske på en fysisk lokalitet og med obligatorisk tilstedeværelse af en uddannet farmaceut.

De franske konkurrencemyndigheder mente, at klausulen havde et konkurrencebegrænsende formål, idet klausulen reelt forbød de enkelte distributørers adgang til at sælge produkterne over nettet.

De franske konkurrencemyndigheder fandt også, at begrænsningen ikke kunne rummes inden for den tidligere gældende vertikale gruppefritagelsesforordning.

Pierre Fabre Dermo-Cosmétique blev derfor idømt en bøde, ligesom virksomheden fik påbud om at fjerne alle bestemmelser, som udelukkede distributørers internetsalg fra sine distributionsaftaler.

Pierre Fabre Dermo-Cosmétique indbragte imidlertid konkurrencemyndighedernes beslutning for den franske appeldomstol, der spurgte EU-domstolen om råd.

EU-domstolens dom

Domstolen slog fast, at et forbud mod internetsalg i et selektivt distributionssystem udgør en begrænsning af konkurrencen, medmindre forbuddet kan retfærdiggøres af et legitimt formål. Det er fast antaget i Domstolens praksis, at en producent i selektive distributionssystemer kan fastsætte objektive "kvalitetskriterier" forudsat, at disse kriterier anvendes ensartet og i øvrigt ikke går videre end, hvad der er nødvendigt af hensyn til at bevare produkternes kvalitet og af hensyn til disses rette brug.

Under sagen begrundede Pierre Fabre Dermo-Cosmétique det omstridte krav med, at arten af produkterne nødvendiggjorde, at der var en uddannet farmaceut til stede, som kunne give kunderne individuel rådgivning baseret på de observationer vedrørende kundens hud, hår eller hårbund, som farmaceuten gjorde sig.

Domstolen afviste imidlertid klart dette argument og bemærkede, at et forbud mod internetsalg ikke kan begrundes i hensynet til at sikre kunden beskyttelse mod ukorrekt anvendelse af produkter, som ikke er receptpligtige.

Derudover afviste Domstolen, at et ønske om at bevare "det prestigebetonede image" kunne begrunde et forbud mod internetsalg.

Afslutningsvist slog Domstolen fast, at et forbud mod internetsalg ikke kan undtages efter den vertikale gruppefritagelse, idet forbuddet udgør en begrænsning af passivt salg.

Med disse fortolkningsbidrag sparkede Domstolen sagen tilbage til den franske appeldomstol, som herefter skal foretage en konkret vurdering af, om bestemmelsen objektivt kan begrundes henset til produkternes egenskaber.

Hvad betyder dommen?

En producents ønske om at værne om sine produkters image er helt legitimt ud fra et forretningsmæssigt synspunkt og dette ønske kan i vidt omfang opfyldes ved at etablere et selektivt distributionssystem.

Enhver producent skal imidlertid være opmærksom på, at kravene til de enkelte distributører og disse videresalg ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt til at "beskytte produktet" (og dette forudsat, at der er noget at beskytte).

En producent kan således opstille kvalitetskrav til udformningen af distributørens hjemmeside, forudsat at sådanne krav er saglige, objektive og proportionale. Der kan herunder efter omstændighederne stilles krav til profil og layout, ligesom producenten kan stille krav om, at distributøren overholder relevant lovgivning.

Et egentligt forbud mod, at distributørerne sælger produkterne over internettet vil derimod i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt for at beskytte produktet. Dette gælder også forbud som er "forklædt" f.eks. som krav om personlig service.

Dommen blev afsagt efter den dagældende vertikale gruppefritagelse (forordning 2790/1999). Domstolen ville dog utvivlsomt være kommet til samme resultat efter den nugældende vertikale gruppefritagelse (forordning 330/2010).

Læs dommen her

kontakt

Andreas Christensen

Partner