Funktionærlovens § 2a og forskelsbehandlingsloven

Vestre Landsret har nu taget stilling til, om arbejdsgivere, der indtil oktober 2010 ikke udbetalte godtgørelse efter funktionærlovens § 2a, fordi deres medarbejdede kunne oppebære ret til pension efter en med arbejdsgiveren aftalt pensionsordning, skal betale godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Funktionærlovens § 2a

Efter funktionærlovens § 2a har en medar­bejder, der opsiges efter at have været ansat i 12, 15 eller 18 år, ret til en fratrædelses­godtgørelse på henholdsvis et, to eller tre må­neders løn. Formålet med denne fratrædelsesgodtgørelse er at lindre overgangen til ny beskæftigelse for medarbejdere, som har været ansat i samme virksomhed i mange år.

Det følger af funktionærlovens § 2a, stk. 3 og 4, at denne ret til fratrædelses­godtgørelse mistes, såfremt medarbejderen "vil oppebære" folkepension eller "vil oppebære" ret til pension efter en med arbejdsgiveren aftalt pensions­ordning, hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år.

I en konkret sag gjorde en opsagt 65-årig medarbejder gældende, at han ikke ønskede at benytte retten til at gå på alderspension, men ville fortsætte på arbejdsmarkedet, hvorfor han fandt, at han havde krav på udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse.

Spørgsmålet om eventuel forskelsbehand­ling blev forelagt EU-Domstolen, der ved dom af 14. oktober 2010 fastslog, at funktionærlovens § 2a, stk. 3, der hidtil har været fortolket således, at en arbejdstager, uanset om arbejdstageren konkret anvender mulig­heden for at få udbetalt alderspension, ikke har krav på fratrædelsesgodtgørelse, er for vidtgående set i forhold til det tilgrundlig­gende beskyttelsesdirektiv og således i strid med EU-retten.

Landsrettens begrundelse

Vestre Landsret fandt, at nægtelse af at udbetale godtgørelse efter funktionærlovens § 2a alene med henvisning til, at medarbejderen kunne oppebære alderspension fra arbejdsgiveren, udgjorde en aldersbetinget forskelsbehandling.

Landsretten fandt imidlertid ikke, at medarbejderen var berettiget til godtgørelse. Dette begrundede Landsretten blandt andet med:

  • at arbejdsgiveren have nægtet udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelse med støtte i langvarig retspraksis, herunder praksis fra Højesteret,
  • at lovgiver i forbindelse implementering af forbuddet om aldersdiskrimination ikke havde fundet anledning til at ændre funktionærlovens § 2a,
  • at der havde været tvivl om forståelsen af EU-retten af betydning for sagen, som begrundede den præjudicielle forlæggelse for EU-Domstolen, og
  • at fratrædelsesgodtgørelsen til den pågældende medarbejder blev betalt umiddelbart efter EU-domstolens afgørelse.

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Marianne Lage

Partner