Hvor må vi mødes? To principielle afgørelser fra Ankenævnet for Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien

Reglerne om sponsorering af faglige arrangementer for sundhedspersoner i lægemiddelindustrien har for nyligt givet anledning til to principelle afgørelser fra Ankenævnet, som må antages at få stor indflydelse på lægemiddelindustriens valg af mødested til faglige arrangementer og kurser.

Som nævnt i nyheden "Underholdning – og hvem betaler?" må Lægemiddelvirksomheder ikke sponsorere aktiviteter med et ikke-fagligt indhold, dette har Ankenævnet for Etisk Nævn for Lægemiddelindustrienfor nyligt har slået fast i en principiel udtalelse. Det fremgår både af Reklamebekendtgørelsen og af Kodeks vedrørende reklame, at lægemiddelvirksomheder skal benytte mødesteder til deres aktiviteter (faglige arrangementer og kurser) "af en rimelig beskaffenhed og af almindelig standard". Samtidig må der ikke anvendes mødesteder, "der er kendt for deres underholdningsfaciliteter, er ekstravagante og/eller luksuriøse". 

Det er vigtigt at huske på, at hovedreglen er, at sundhedspersoner ikke må modtage økonomiske fordele i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger. På den baggrund foretages der typisk en restriktiv fortolkning af reglen om, at valg af mødested skal være af "almindelig standard" og ikke må være ekstravagant eller luksuriøst.

Dette er også i overensstemmelse med Kodeks, der har som et mål i sig selv, at der eksisterer høje etiske standarder på lægemiddelområdet, og at salgsfremmende foranstaltninger ikke må bringe industrien i miskredit eller mindske tilliden til den.

De to sager for Ankenævnet minder meget om hinanden, og Ankenævnet anfører i begge afgørelser flere specifikke forhold, som kan være med til at give et billede af, hvad der er tilladt. 

Servier Danmark A/S' arrangement på Bella Sky Comwell

I den første af de to sager havde Servier Danmark A/S planlagt et arrangement på Bella Sky Comwell Hotel. Granskningsmandspanelet tog sagen op ud fra det synspunkt, at arrangementet af flere årsager var i strid med Kodeks og Vejledningen til Kodeks.  For det første lagde panelet vægt på Bella Sky Comwells egen markedsføring. Hotellet markedsfører sig selv som en "spektakulær skyskraber, der er helt igennem ekstraordinær og sætter nye standarder for hotel- og konferenceoplevelser i Skandinavien." Dernæst blev det fremhævet, at stedet på grund af arkitekturen, og den nysgerrighed, som består omkring et helt nyt hotel, kan skabe grundlag for særskilt interesse i arrangementet. 

Panelet kom frem til, at arrangementet ikke var af "almindelig standard" og dermed stred mod Kodeksets regel om, at lægemiddelvirksomheder skal undgå mødesteder, der er kendt for "underholdningsfaciliteter, er ekstravagante og/eller luksuriøse", og at der ikke var konkrete årsager, som kunne begrunde en undtagelse herfra. Panelet pålagde derfor Servier Danmark A/S en bøde på kr. 30.000.

Servier Danmark A/S påklagede panelets afgørelse til Ankenævnet. I sin afgørelse lagde Ankenævnet vægt på, at vurderingen af om et mødested er acceptabelt, skal ske efter en konkret vurdering, hvor alle relevante faktorer inddrages. Ankenævnet henviste til, at et mødested må anses for at være acceptabelt ifølge Kodekset, hvis prisniveauet for et givent arrangement har en standardmæssig karakter, og såfremt mødestedet i øvrigt overholder Kodeksets betingelser. 

Prisen for arrangementet skal vurderes ud fra, hvad den ville være i almindelig handel og vandel. Prisniveauet, som i denne sag lå på kr. 480 pr. mødedeltager, blev vurderet som acceptabelt - også på trods af, at dette beløb på grund af en vis mængderabat var lavere end hotellets almindelige pris for et tilsvarende arrangement. Det afgørende for Ankenævnet var i denne sag, at der var tale om et 4-stjernet hotel af almindelig standard, og at beliggenheden i forhold til parkeringsforhold, motorvej og tog var særligt god. 

Ankenævnet pointerede derudover, at indholdet af markedsføringsmateriale udgivet af mødestedet ikke i sig selv er afgørende for, om reglerne i Kodekset er overtrådt. Derimod er det mødestedets "reelle standard", der danner grundlag for vurderingen. Den "reelle standard" må forstås, som den standard en gæst på hotellet vil opleve ved ophold på hotellet, og ikke den standard man måtte forestille sig ved at læse hotellets markedsføringsmateriale. Ankenævnet anførte samtidig, at mødestedets arkitektur ikke i sig selv kan antages at være af væsentlig betydning for deltagernes beslutning om at deltage i arrangementet. 

På den baggrund besluttede Ankenævnet derfor, at det planlagte arrangement ikke stred imod Kodeks. 

Merck Sharp & Domes planlagte arrangement på Radisson Blu Fredensborg Hotel i Rønne

I den anden sag havde Merck Sharp & Dome planlagt et arrangement til afholdelse på Radisson Blu Fredensborg Hotel i Rønne. Granskningsmandspanelet lagde her, som i den første sag, vægt på den måde, hvorpå hotellet havde markedsført sig selv. På invitationen til arrangementet skrev hotellet, at man var en del af en førsteklasses hotelkæde, og på hjemmesiden havde de skrevet "Award-winning Di 5 Stauerna Features French-Danish Cuisine", "… en godt udstyret vinkælder, som helt sikkert vil imponere enhver vinentutiast". Granskningsmandspanelet fandt dermed, at selve oplevelsen af hotellet og dets kvalitetsniveau var en attraktion i sig selv. Derudover understregede panelet, at det var et moment, der talte imod arrangementets lovlighed, at der fandtes flere (relevante) mødesteder på Bornholm - og også i Rønne - med de faciliteter som Merck Sharp & Dome efterspurgte. På denne baggrund fandt panelet, at det valgte mødested ikke var af "almindelig standard".

Panelet fandt derfor, at arrangementet stred mod Kodeksets regel om, at lægemiddelvirksomheder skal undgå mødesteder, der er kendt for "underholdningsfaciliteter, er ekstravagante og/eller luksuriøse", og at der ikke forelå hensyn, som kunne begrunde en fravigelse af Kodeksets hovedregel. Panelet pålagde Merck Sharp & Dome en bøde på kr. 30.000.

Sagen blev påklaget  af Merck Sharp & Done til Ankenævnet, som lagde vægt på, at der (kun) var tale om et 4-stjernet hotel, og at mødefaciliteter og bespisning var af almindelig standard. Det blev også præciseret i afgørelsen, at lægemiddelvirksomheder ved valg af mødested ikke nødvendigvis skal vælge det billigste inden for et givent (geografisk) område. Ankenævnet accepterede et prisleje pr. mødedeltager på 550 kr. (efter rabat ).

Ankenævnet vurderede derfor, at det planlagte arrangement ikke stred imod Kodeks.

Konklusion     

Sammenfattende kan det udledes af de to afgørelser, at det er væsentligt for at efterleve Kodeks, at fagligheden ikke overskygges af mødestedet – mødestedet skal nærmere være underordnet i forhold til arrangementets faglige islæt. Et element ved denne vurdering, vil være, om der er risiko for, at deltageres beslutning om at deltage i aktiviteten påvirkes væsentligt i positiv retning af mødestedets omdømme, indretning, beliggenhed mv. Det afgørende ved denne vurdering er en objektiv vurdering af mødestedet – ikke mødestedets egen markedsføring. 

Når det skal vurderes, om et potentielt mødested vil være på "kant" med reglerne, bør følgende momenter som minimum inddrages: pris, beliggenhed (bl.a. i forhold til parkering og adgangsveje), faciliteter, klassificering, kategorisering (fx luksus eller gourmet) samt alternative mødesteder i lokalområdet. Som udgangspunkt vil det stride imod Kodeks at afholde arrangementer på 5-stjernede hoteller, gourmetrestauranter, slotte, herregårde, golfhoteller, ski- og badehoteller i sæsonen, bådfarter mv., men det kan naturligvis ikke udelukkes, at et selv et 5-stjernet hotel vil kunne blive godkendt på baggrund af andre vægtigere hensyn (for eksempel placering i forhold til transportmidler).