Østre Landsret har ved dom af 14. oktober 2011 taget stilling til, om en opsagt medarbejder havde krav på godtgørelse for tre opfindelser, som medarbejderen havde gjort som led i ansættelsesforholdet. Landsretten tog endvidere stilling til, om et ansættelsesbevis var mangelfuldt, når der i ansættelsesbeviset var fastsat vilkår, der stred mod ufravigelige regler, uanset at ansættelsesvilkårene afspejlede de faktiske forhold i ansættelsesforholdet.

Baggrund

Sagen vedrørte en medarbejder, der var ansat i virksomhedens udviklingsafdeling, først som udviklingsingeniør og senere som udviklingschef. I løbet af ansættelsen gjorde medarbejderen tre opfindelser, som blev overdraget til arbejdsgiveren, uden at medarbejderen modtog godtgørelse herfor. Efter ansættelsesforholdets ophør fremsatte medarbejderen krav om godtgørelse for de tre opfindelser.

Medarbejderen fremsatte endvidere krav om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven med henvisning til, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt. Af ansættelsesbeviset fremgik det, at medarbejderen ikke var berettiget til at modtage godtgørelse for opfindelser. Denne bestemmelse strider mod lov om arbejdstagers opfindelser, hvor man ikke på forhånd kan aftale, at medarbejderen ikke er berettiget til godtgørelse. Parterne havde derudover aftalt, at medarbejderens krav på bonus ville bortfalde, såfremt medarbejderen fratrådte inden udbetalingstidspunktet, hvilket er i strid med funktionærlovens § 17a.

Lov om arbejdstagers opfindelser

Det følger af lov om arbejdstageres opfindelser, at såfremt en arbejdsgiver ønsker at erhverve retten til en medarbejders opfindelse, er medarbejderen berettiget til en rimelig godtgørelse, selvom andet måtte være aftalt. Dette gælder dog ikke, hvis værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad medarbejderen under hensyn til sine arbejdsforhold kan forudsættes at skulle præstere.

Landsrettens vurdering

Landsretten fandt i overensstemmelse med byretten, at to af opfindelserne, som begge var patenterbare, havde en sådan karakter, at godtgørelse kunne komme på tale. Men retten fandt dog, at medarbejderen netop var ansat til at finde nye ideer og løsninger, og at der således var et element af opfindervirksomhed i medarbejderens stillingsindhold. Af denne grund var kravene højere til, hvornår medarbejderen kunne anses for at være berettiget til godtgørelse for opfindelser i ansættelsesforhold, end hvad der ellers ville gælde.
For så vidt angår den tredje opfindelse, fandt hverken landsretten eller byretten, at opfindelsen var af en sådan karakter, at den berettigede til godtgørelse efter lov om arbejdstagers opfindelser. Der blev blandt andet lagt vægt på, at der for opfindelsen var ansøgt om patent, men at patent ikke var opnået.

Konsekvenser af dommen

Dommen giver et bidrag til vurderingen af, hvornår værdien af en opfindelse ligger inden eller uden for, hvad medarbejderen med rimelighed kan forventes at skulle præstere som en del af sit sædvanlige arbejde i lov om arbejdstagers opfindelser. Det kan blandt andet udledes, at der stilles væsentligt højere krav til værdien af en opfindelse, når medarbejderens stillingsindhold indebærer en form for produktudvikling.

Lov om ansættelsesbeviser

Landsrettens vurdering

I modsætning til byretten fandt landsretten, at det i sig selv udgør en mangel ved et ansættelsesbevis, at et ansættelsesvilkår strider mod præceptiv lovgivning.

Landsretten fastsatte godtgørelse til kr. 10.000 og lagde vægt på, at i hvert fald vilkåret vedrørende godtgørelse for opfindelser havde haft konkret betydning for medarbejderen og givet anledning til tvist.

Konsekvenser af dommen

Dommen fastslår, at et ansættelsesbevis er mangelfuldt, når et vilkår i ansættelsesbeviset er i strid med ufravigelig lovgivning, uanset at vilkåret afspejler de faktiske forhold, der er gældende for ansættelsesforholdet. Landsretten fastsatte godtgørelse til kr. 10.000 og lagde vægt på, at manglen havde haft konkret betydning for medarbejderen og givet anledning til tvist.

Med dommen tegner der sig endvidere et billede af godtgørelsesniveauet for overtrædelse af ansættelsesbevisloven efter Højesterets dom af 17. december 2010. Af Højesterets præmisser fremgår, at godtgørelse i en situation, hvor manglen har medført en konkret tvist eller risiko herfor, kan fastsættes til op til kr. 10.000 afhængig af forholdets karakter. Godtgørelsens størrelse er i tråd med Vestre Landsrets dom af 29. september 2011, hvor godtgørelsen også blev fastsat til kr. 10.000, og hvor manglen også havde givet anledning til en konkret tvist.

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Signe Rydahl Werming

Advokat