Ny højesteretsdom om udveksling af oplysninger mellem tidligere arbejdsgiver og potentiel ny arbejdsgiver

Højesteret har netop truffet afgørelse i en sag, der omhandlede en arbejdsgivers videregivelse af oplysninger om en tidligere medarbejders formodede alkoholmisbrug til en potentiel ny arbejdsgiver.

Baggrund

Sagen vedrørte en kvindelig medarbejder, der var blevet afskediget fra sin stilling i H Kommune på grund af for meget sygefravær. Medarbejderen søgte en stilling i S Kommune og gav under ansættelsessamtalen samtykke til, at der blev indhentet referenceoplysninger hos H Kommune. En medarbejder fra S Kommune kontaktede herefter en medarbejder i H kommune telefonisk. Denne medarbejder fortalte, at der ud over sygefraværet, der havde begrundet afskedigelsen, også havde været mistanke om et alkoholmisbrug. Mistanken om alkoholmisbruget var blandt andet begrundet i, at der ofte lugtede af alkohol fra lønmodtagerens kontor, samt at der var blevet fundet nogle alkoholflasker på toilettet, hvortil der dog var offentlig adgang. Lønmodtageren var blevet konfronteret med mistanken af sin leder, men nægtede at have et alkoholproblem. Lønmodtageren fik efterfølgende afslag på sin jobansøgning fra S kommune.

Sagen har været behandlet i tre instanser.

Byrettens vurdering

Byretten fandt, at der ikke var begået nogen fejl fra kommunernes side i forhold til de gældende forvaltningsretlige regler på området, idet S kommune havde modtaget samtykke til at indhente yderligere oplysninger fra H kommune, og idet de oplysninger som H kommune havde videregivet, alle var saglige og korrekte. Begge kommuner blev således frifundet.

Landsrettens vurdering

Østre Landsret fandt, at en mistanke om et alkoholproblem er en helbredsoplysning omfattet af helbredsoplysningsloven. Derfor blev både den H kommune, som havde udleveret oplysningen, og S kommune, der indhentede oplysningen, pålagt at betale en godtgørelse på kr. 25.000 til medarbejderen. Det blev anset for at være uden betydning, at medarbejderen havde givet tilladelse til, at der blev indhentet referenceoplysninger hos den tidligere arbejdsgiver.

Højesterets vurdering

Højesteret fandt ikke, at oplysninger om misbrug af nydelsesmidler er omfattet af helbredsoplysningsloven. Højesteret fandt derimod, at en oplysning om alkoholmisbrug er omfattet af begrebet ”helbredsoplysning” i persondatalovens § 7, og at medarbejderen ikke ved sit samtykke til at indhente referencer fra den tidligere arbejdsgiver havde givet samtykke til indhentelse af sådanne følsomme oplysninger. H kommune blev derfor dømt til at betale en godtgørelse på kr. 25.000 i medfør af erstatningsansvarslovens bestemmelse om tort til medarbejderen. S kommune burde som offentlig myndighed have partshørt medarbejderen om de indhentede nye oplysninger, men Højesteret frifandt kommunen for kravet om godtgørelse, da den manglende partshøring ikke havde haft betydning for beslutningen om ikke at ansætte medarbejderen.

Konsekvenser af Højesterets dom

Dommen illustrerer, at arbejdsgivere skal være meget opmærksomme på, hvilke oplysninger om tidligere og potentielle medarbejdere der både videregives og indhentes – selv når en ansøger har givet samtykke til at der indhentes referenceoplysninger.

Derudover fastslår Højesteret endnu en gang, at partshøring skal foretages, men også at det er omkostningsfrit at undlade partshøring, hvis den manglende partshøring ikke har haft konkret betydning for afgørelsen.

De tre instansers forskellige behandling af sagen illustrerer emnets juridiske kompleksitet. Vi vil på vores morgenmøde hos Horten torsdag den 16. juni 2011 med udgangspunkt i denne sag behandle grænserne for indhentelse og afgivelse af referenceoplysninger.  

kontakt

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Marianne Lage

Partner