Højesteret har netop truffet afgørelse i en sag, der omhandlede en aftale om lønreduktion med øjeblikkelig virkning. Aftalen blev indgået som et alternativ til en afskedigelse. Højesteret skulle tage stilling til, om dette var muligt, eller om en sådan aftale alene kunne indgås med et varsel, som svarer til medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Sagen var tidligere behandlet i byretten og i landsretten med to forskellige udfald.

Højesterets flertal - med kun en enkelt imod - fandt i den konkrete sag, at en aftale om lønreduktion kunne aftales med øjeblikkelig virkning. Dommen illustrerer, at arbejdsgivere kan aftale væsentlige vilkårsændringer med deres ansatte med forkortet varsel, herunder også aftale at ansættelsesforholdet afbrydes, såfremt der er tale om rimelige vilkår hertil. Det fremgår ikke af Højesterets præmisser, men det har formentlig spillet en rolle, at der har været tale om overskuelige konsekvenser for den ansatte.

Højesterets dom

Højesteret fandt, at lønnedgangen i den konkrete sag var aftalt med umiddelbar virkning. Højesteret fandt, at en arbejdsgiver kan indgå en aftale om, at medarbejderen skal fratræde straks eller i øvrigt på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor en opsigelse fra arbejdsgiverens side kunne være sket. Tilsvarende fandt Højesteret, at det er muligt, at indgå aftaler om lønreduktion eller andre væsentlige vilkårsforringelse med et kortere varsel end medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Funktionærlovens § 21 bestemmer ellers, at der ikke kan indgås aftaler, som stiller medarbejderen dårligere, end hvad der følger af lovens øvrige bestemmelser.

Højesteret åbner dog et vindue for mulige tilsidesættelser af aftaler af denne karakter, idet Højesteret anfører, at aftaler som ovennævnte efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes i medfør af almindelige ugyldighedsregler, herunder navnlig aftalelovens § 36, men Højesteret fandt konkret ikke, at dette skulle ske i denne sag.

Baggrund

Den 3. september 2007 aftalte en revisor og hans arbejdsgiver blandt andet, at revisorens månedsløn blev reduceret fra 50.000 kr. til 42.000 kr. Revisoren sagde sin stilling op i oktober og fratrådte med udgangen af november samme år. Samtidig anlagde revisoren sag mod arbejdsgiveren og krævede betaling af lønforskellen inklusive feriepenge i tre måneder, svarende til opsigelsesvarslet

Sagen har været behandlet i tre instanser.

Byrettens vurdering

Byretten fandt, at aftalen om lønreduktion havde umiddelbar virkning, således at lønreduktionen - ligesom den øvrige del af parternes aftale - skulle gælde fra den 1. september 2007.

Byretten lagde til grund, at aftalen om lønreduktion blev indgået som alternativ til afskedigelse af revisoren. Byretten fandt, at revisoren ved aftalens indgåelse opnåede en forbedring af sine ansættelsesvilkår i forbindelse med kundeovergang ved fratrædelse. Derfor fandt byretten, at aftalen kunne opretholdes.

Landsrettens vurdering

Landsretten fandt, at en lønnedgang, som den aftalte, var en så indgribende ændring af ansættelsesvilkårene, at den måtte sidestilles med en afskedigelse kombineret med en aftale om genansættelse på ændrede vilkår. Lønnedsættelsen kunne derfor kun gennemføres med funktionærlovens konkrete opsigelsesvarsel. Landsretten fandt ikke, at dette varsel kunne fraviges til ugunst for lønmodtageren ved den indgåede aftale, jf. funktionærlovens § 21.

kontakt

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Marianne Lage

Partner