Energitilsynet fastslår: Ingen forkøbsret ved overdragelse til et 100 % kommunalt ejet selskab

Energitilsynet fastslår i en ny afgørelse, at der ikke udløses forkøbsret efter varmeforsyningslovens regler, hvis et fremføringsanlæg overdrages til et 100 % kommunalt ejet selskab, uanset om ejeren af selskabet er en eller flere kommuner, herunder også et kommunalt fællesskab. Der er heller ikke forkøbsret, selvom selskabet kun indirekte er ejet af kommuner, f.eks. via en kommunal koncern.

”Fremføringsanlæg” omfatter både transmissionsanlæg og distributionsanlæg helt frem. De slutforbrugere, der har forkøbsret, omfatter efter afgørelsen alle, der aftager varme til eget forbrug som rumvarme, proces eller viderefordeling blandt en lukket kreds af forbrugere, når denne person er i et direkte kundeforhold med et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Lejer med et direkte kundeforhold forudsættes således også at have forkøbsret, og det er uden betydning, om der er mellemliggende rørføringer, der ikke tilhører varmeleverandøren.

Hvis reglerne er overtrådt, skal virkningen af den heraf følgende ugyldighed af overdragelsen fastlægges af domstolene, da Energitilsynet ikke har sanktionsmuligheder efter loven.

Læs afgørelsen på Energitilsynets hjemmeside

Baggrunden for sagen

Sagen vedrørte en transmissionsledning fra Hillerød Kraftvarmeværk, som i 2006 blev overdraget fra DONGEnergy til Vattenfall og herefter, med virkning fra 1. januar 2011, til I/S Vestforbrænding. I forbindelse med overdragelsen opstod spørgsmålet om, hvorvidt DONGEnergy efter varmeforsyningsloven var forpligtiget til at tilbyde Farum Fjernvarme A.M.B.A. at købe transmissionsledningen til markedspris, inden denne blev afstået til anden side. Farum Fjernvarme A.M.B.A. mente, at spørgsmålet var relevant, da overdragelsen var foretaget fra et primært statsligt ejerskab, eftersom staten ejer ca. 76 % af DONGEnergy til et privat selskab, og herefter til et fælleskommunalt selskab.

Energitilsynets vurdering

Sekretariatet fastslog indledningsvis, at varmeforsyningsloven efter sin ordlyd kan anses at undtage fælleskommunale selskaber fra forbrugernes forkøbsret, idet fælleskommunale selskaber har samme status som én kommune i relation til varmeforsyningslovens regler om forkøbsret.

Sekretariatet fandt endvidere, at Farum Fjernvarme A.M.B.A. i sin egenskab som distributionsselskab ikke i sig selv kan betragtes som en forbruger i varmeforsyningslovens § 23 f´ s forstand, da virksomheden køber varme til professionelt videresalg. Sekretariatet finder imidlertid, at et distributionsselskab a.m.b.a. i overensstemmelse med de almindelige fuldmagtsregler vil kunne repræsentere slutforbrugerne.

Det er ved fastlæggelsen af hvilke forbrugere, der har forkøbsret uden betydning, om slutforbrugeren aftager varme til sig selv, til proces eller til videresalg. Afgørende er efter sekretariatets vurdering, at slutforbrugeren er i et direkte kundeforhold med distributions- eller transmissionsselskabet.

Sekretariatet bemærkede, at fremføringsanlægget skal ses som en betegnelse for hele den rørføring, der leder varme fra produktionsanlægget til slutforbrugeren, uanset om varmen undervejs også transporteres gennem rør eller transmissionsledninger, der selskabsmæssigt er adskilt fra det sælgende selskab.

Sekretariatet konkluderede, at reglerne om undtagelse fra forkøbsret i den konkrete sag også omfatter salg af et statsejet anlæg til et 100 % kommunalt ejet selskab såvel som for salg af et privatejet fremføringsanlæg til et 100 % kommunalt ejet selskab.

Enhver overdragelse til et privat selskab vil dog udløse forkøbsret. Der burde således have været iagttaget forkøbsret ved overdragelsen af transmissionsledningen fra DONGEnergy til Vattenfall.

Afslutningsvist bemærkede sekretariatet, at Energitilsynet ikke er givet nogen håndhævelses-beføjelse i forbindelse med bestemmelserne om forkøbsret. En afgørelse i sagen vil derfor alene kunne ske ved indbringelse for domstolene.

kontakt

Klavs Gravesen

Partner

Line Markert

Partner

Eigil Worm

Senioradvokat