Ny bekendtgørelse om implementering trådt i kraft

Den 1. juli 2011 trådte bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter ("implementeringsbekendtgørelsen") i kraft. Bekendtgørelsen er et led i regeringens oplæg til vækst og fornyelse gennem øget konkurrence – et oplæg, som blandt andet sigter mod at skabe øget fleksibilitet i udbudsreglerne. Implementeringsbekendtgørelsen rejser dog (mindst) lige så mange spørgsmål, som den afklarer. Implementeringsbekendtgørelsen gengiver en række af udbudsdirektivets bestemmelser. Nedenfor redegøres alene for de egentlige nyskabelser i medfør af implementeringsbekendtgørelsen.

De vigtigste ændringer:

§ En ordregiver er ikke længere forpligtet til at kræve en såkaldt "artikel 27"-erklæring. Det fulgte af den tidligere implementeringsbekendtgørelse, at ordregivende myndigheder var forpligtet til at anføre, hvor tilbudsgiverne kunne indhente oplysninger om de forhold, som er nævnt i udbudsdirektivets artikel 27. Refleksvirkningen deraf var, tilbudsgiverne ved tilbudsafgivelsen skulle erklære, at der ved udarbejdelsen af tilbuddet var taget højde for disse forpligtelser. Bestemmelsen er ikke opretholdt i den nye bekendtgørelse, og ordregivere er derved ikke længere forpligtede til at oplyse tilbudsgiverne om, hvor de kan indhente "artikel 27-oplysninger" (hvilket som refleks betyder, at tilbudsgiverne ikke længere skal erklære, at forpligtelserne er overholdt i forbindelse med tilbudsudarbejdelsen).

§ En ordregivende myndighed kan, hvis det skønnes relevant, kræve en tro- og love erklæring fra ansøgere/tilbudsgivere vedrørende udelukkelsesgrundene i udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1 og stk. 2. Ordregiver kan ikke kræve dokumentation herfor, herunder kan ordregiver ikke stille krav om en serviceattest. Ordregiver kan alene anmode vindende tilbudsgiver om en serviceattest. Bekendtgørelsen indeholder herudover regler om, hvordan en ordregiver skal forholde sig, hvis ansøgere/tilbudsgivere ikke opfylder kravene til dokumentation.

§ Bekendtgørelsen præciserer, hvornår en ordregiver (under iagttagelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet) er berettiget til bortse fra eller afhjælpe formelle mangler. Bekendtgørelsen foreskriver, at en ordregiver, som modtager tilbud, som ikke overholder udbudsmaterialets formelle krav, kan vælge en af følgende tre fremgangsmåder:

  • (1) En ordregiver kan bortse fra fejlen eller manglen, hvis ordregiver allerede er i besiddelse af oplysningerne eller dokumentationen
  • (2) Ordregiver kan selv indhente de manglende oplysninger eller dokumentation, såfremt disse er offentligt tilgængeligt
  • (3) Ordregiver kan anmode de pågældende ansøgere eller tilbudsgivere om at berigtige fejlen eller manglen inden for en given frist (ordregiver kan i visse tilfælde vælge alene at anvende fremgangsmåde (3) på tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver)

Som eksempler på, hvornår de tre fremgangsmåder kan anvendes nævner bekendtgørelsen:

  • (1) Når fremsendte ansøgninger eller tilbud mangler underskrift, datering eller lignende.
  • (2) Hvis ansøgninger eller tilbud ikke er modtaget i det krævede antal eksemplarer eller det krævede format.
  • (3) Når ansøgninger/tilbud ikke opfylder de formelle krav til tilbuddets udformning – f.eks. angivelse af sidetal, stempling eller lignende.

Det skal understrege, at bekendtgørelsen ikke medfører en pligt til at bortse fra tilbuddenes formelle mangler. En ordregiver vil som hidtil være berettiget til at forkaste tilbud, som ikke opfylder de formelle krav til tilbuddenes udformning. Derudover er det tvivlsomt, om de tre fremgangsmåder kan udstrækkes til andre mangler/fejl end de, som direkte er nævnt i bekendtgørelsen.

Du kan finde bekendtgørelsen på retinformation.dk

kontakt

Andreas Christensen

Partner