Sidst på sommeren offentliggjorde Fødevareministeriet sin nye strategi for kosttilskud ("Kosttilskudsstrategien"). Kosttilskudsstrategien indeholder en række initiativer, rettet mod branchen, forbrugere, myndigheder og sundhedspersonale og er et udtryk for de danske myndigheders stadigt større fokus på kontrol med markedsføring af kosttilskud.

Styrket kontrol med kosttilskud og salg af kosttilskud på internettet

Et centralt initiativ i strategien er målet om, at Fødevarestyrelsen hvert år skal udtage mindst 100 kosttilskud til kontrol. Samtidig øger Fødevarestyrelsen sit fokus på online-markedsføring af kosttilskud. Dette medfører, at virksomheder i kosttilskudsbranchen må påregne hyppigere besøg fra Fødevarestyrelsen.

Kosttilskud og hjemmesider udtages til kontrol på baggrund af et sæt kriterier, der afspejler "styrelsens løbende risikovurdering". Fødevarestyrelsen har samtidig tilkendegivet, at man løbende vil underrette branchen om de kriterier, der lægger til grund for kontrollen.

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvilken værdi man, som virksomhed, kan tillægge kriterierne. Selv om Fødevarestyrelsen skulle angive alene at ville kontrollere droger el. lign. afskærer det således ikke styrelsen fra at kontrollere virksomhedens øvrige kosttilskud, når kontrollanten alligevel er på besøg. Virksomhederne skal således næppe tillægge myndighedernes kriterier for meget vægt.

Styrket myndighedssamarbejde

Mange kosttilskud markedsføres til danske forbrugere fra udenlandske hjemmesider. Herved opnår virksomheder og forbrugere mulighed for at udveksle produkter, som ikke umiddelbart kan forhandles i Danmark.

Virksomheder etableret indenfor EU skal som udgangspunkt alene overholde deres eget lands lovgivning, når de markedsfører produkter på internettet. Derfor har den danske Fødevarestyrelse svært ved at sanktionere en tysk forhandler og forhindre vedkommende i at forhandle kosttilskud, som ikke er godkendt i Danmark, så længe at virksomheden overholder de tyske bestemmelser.

Fødevarestyrelsen vil derfor arbejde for, at der på fællesskabsniveau indføres harmoniserede regler med et højt beskyttelsesniveau, som svarer til det danske.

Derudover må det forventes at Fødevarestyrelsen i stigende omfang vil forsøge at få løst nogle af de håndhævelsesproblemer som myndighederne oplever at have, gennem øget fokus på samarbejde med de øvrige medlemsstaters myndigheder og med Kommissionen.

Bedre indsamling af informationer om bivirkninger

Fødevarestyrelsens strategi indeholder etableringen af en ny platform for indberetning af bivirkninger ved kosttilskud. Dette system er tænkt udarbejdet med inspiration fra reglerne i lægemiddellovgivningen om indberetning af bivirkninger ved lægemidler.

Pt. findes ikke et standardiseret system for indberetning bivirkninger, der skyldes kosttilskud. Lægemiddelloven omfatter hverken en pligt for sundhedspersonale eller virksomheder til at indberette bivirkninger til at indberette formodede bivirkninger ved et kosttilskud, og det vil kræve en lignende hjemmel i fødevarelovgivningen, førend Fødevarestyrelsen kan pålægge og håndhæve en sådan pligt overfor læger og virksomheder.

Såfremt systemet indføres må man fra virksomhederne håbe på, at der afsættes de fornødne faglige ressourcer til at sikre en sagkyndig vurdering af indberetningerne, herunder også af spørgsmålet om årsagssammenhæng.

Bedre vejledning af virksomheder og forbrugere

Som et led i Kosttilskudsstrategien vil Fødevarestyrelsen forbedre sin rådgivning af virksomheder og forbrugere.

Den kommende tid vil vise, hvorledes strategien kommer til at udmønte sig i praksis for de virksomheder, som den berør. Om end der fra ministeriets side også er lagt op til en forbedring af rådgivningen, kan den øgede fokus på kontrol og sanktioner nemt vise sig at blive en stor belastning for branchen.