Højesteret har 29. november 2011 afsagt en dom om et ventureselskab, som primært foretog investeringer i form af kapitalindskud/aktietegning i nye innovative virksomheder inden for blandt andet it og biotek med henblik på at opnå fortjeneste navnlig ved salg af aktieposterne, kunne foretage fradrag for selskabets managementudgifter.

Selskabet havde ingen ansatte og indgik en managementaftale med et uafhængigt managementselskab, som havde ansvaret for varetagelse af alle arbejdsopgaver i selskabet. Herfor betaltes et årligt honorar. Managementselskabet ydede investeringsrådgivning mv. og bistod med ledelse af porteføljeselskaberne. Sagen drejede sig om, i hvilket omfang selskabet havde ret til fradrag for udgifter til disse honorarer i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Højesteret bemærkede, at der ved ”indkomsten” i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, efter ordlyden må forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at selskabet i de omhandlede indkomstår forventede, at langt den overvejende del af selskabets indtægter ville være aktieavancer mv., som ikke skulle indgå i selskabets skattepligtige indkomst, idet selskabet forventede at besidde sine kapitalandele i mere end tre år, jf. aktieavancebeskatningslovens dagældende regler herom.

Denne forventning beroede imidlertid navnlig på, at det var selskabets formål at investere i nye, innovative virksomheder på it-, bioteknologi- og medico-området mv. på et meget tidligt tidspunkt. Selskabet havde til formål at drive – og drev faktisk – erhvervsvirksomhed, der gav selskabet indtægter i form af dels løbende afkast ved rente og udbytte af porteføljeinvesteringerne, dels avance ved afståelse af aktier i porteføljeselskaberne. Indtægterne var skattepligtige for så vidt angik det løbende afkast og avancerne ved afståelse inden tre år og skattefri for så vidt angik avancerne ved afståelse efter tre år. Højesteret fandt herefter, at de afholdte udgifter kunne være fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, selv om nogle af afståelsesavancerne var skattefri på grund af realisationstidspunkterne.

Højesteret fandt, at udgifterne til management fee i deres helhed måtte anses for afholdt med henblik på at sikre og vedligeholde selskabets indtægter fra porteføljeselskaberne, herunder også den del af udgifterne, der havde dækket managementselskabets opgaver i forbin­delse med opbygning og udvikling af porteføljeselskabernes virksomheder, idet selskabets virksomhed bestod i at udvikle disse selskaber med henblik på at opnå indtægter fra investeringerne i dem. Højesteret gav herefter selskabet medhold i en påstand om fuld fradragsret for udgifterne til management fee.

Landsretten var nået til et andet resultat.