Højesteret fandt, at en kommune havde skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder ved manglende ansættelse af en 55-årig, men kommunen kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Højesterets dom viser, at selv om alder er tillagt en vis betydning i forbindelse med ansættelse, vil det være muligt at løfte den omvendte bevisbyrde med saglige og objektive kriterier, som sagtens kan være grundede i personlige kompetencer som begrundelse for ansættelsen af den pågældende kandidat. En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnets om "yngre – på vej frem i karrieren" støtter denne vurdering. De sager, hvor det ikke har været muligt, at løfte den omvendte bevisbyrde, er som udgangspunkt tilfælde, hvor afslaget på stillingen har ikke har været støttet af andre saglige grunde.

Højesterets dom

En 55-årig medarbejder, der var ansat i en tidsbegrænset stilling i en kommune i Borgerservice, ansøgte om en ledig stilling i denne afdeling.

Medarbejderen fik afslag på ansøgningen på baggrund af, at hun ikke havde de personlige kompetencer, som kommunen efterspurgte. Samtidig blev det dog også angivet, at kommunen var nødt til at "imødekomme det generationsskifte", der ville opstå som følge af, at der var mange ældre medarbejdere ansat i Borgerservice.

Både Østre Landsret og Højesteret kom frem til, at der ved denne angivelse i brevet til medarbejderen var skabt en formodning for, at der var sket forskelsbehandling.

Imidlertid fandt begge instanser, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Begrundelsen herfor var, at såvel Østre Landsret som Højesteret lagde til grund ud fra vidneforklaringerne, at kommunen "i særlig grad lagde vægt på personlige kvalifikationer." Det fremgik blandt andet af vidneforklaringer, at den pågældende 55-årige var en relativ "lukket person", som sikrede ro og stabilitet, men at kommunen søgte en serviceminded udadvendt medarbejder, som samtidig kunne være frontløber i forhold til udvikling af borgerbetjeningen generelt.

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet har også beskæftiget sig med emnet.

Den ene sag vedrørte en medarbejder på 53 år, der søgte en ledig stilling hos en IT-virksomhed i november 2008. Medarbejderen søgte igen om en ledig stilling i slutningen af marts 2009, og medarbejderen modtog følgende afslag på ansøgningen: "Du falder desværre uden for vores målgruppe aldersmæssigt, da vi har et team af unge mennesker under 30, og de har ønske om jævnaldrende til teamet."

Nævnet fandt på baggrund af dette afslag, at der var sket en direkte forskelsbehandling på grund af alder. Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse på kr. 25.000.

I den anden sag havde en virksomhed i et genopslag anført, at de søgte kandidater "yngre - på vej frem i karrieren". Virksomheden forklarede, at dette var begrundet i den lønramme, som de havde for stillingen. Klageren var 55 år, mens den person, som virksomheden i første ansættelsesrunde havde tilbudt ansættelse, var 51 år. Da denne person afslog tilbuddet, blev en 45-årig ansat. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var påvist omstændigheder, der gav anledning til at formode, at ansøgeren er blevet udsat for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet fandt derimod ikke, at en virksomhed med følgende afslag til en 34-årig ansøger: "Vi er kommet frem til, at vi gerne vil have en yngre profil i butikken" havde løftet bevisbyrden, og den pågældende blev tilkendt kr. 25.000 i godtgørelse.

Endelig har Ligebehandlingsnævnet tilkendt flere ansøgere kr. 25.000 i godtgørelse hver efter afslag på samme job. I et stillingsopslag med overskriften "sabbatårsjob" var der søgt en pålidelig og stabil yngre medarbejder, og den øvre aldersgrænse for ansøgerne var fastsat til 20 år. En 31-årig og en 39-årig ansøger fik begge afslag, og virksomheden kunne ikke løfte bevisbyrden for, at alder ikke havde været afgørende. 

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Marianne Lage

Partner