Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at afskaffe multimediebeskatningen, fradraget for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer samt at ophæve skattebegunstigelser for medarbejderaktier.

Regeringen har fremsat lovforslag om ophævelsen af skattefritagelsen for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, ophævelse af skattebegunstigelser for medarbejderaktier, samt afskaffelse af multimediebeskatningen mod til gengæld at genindføre den tidligere ordning med beskatning af fri telefon.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Lovforslaget vil ophæve den nuværende skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger pr. 1. januar 2012.

Det betyder, at såfremt arbejdsgiveren fremover vælger at betale medarbejderens sundhedsforsikring, vil dette være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.

Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt rygeafvænning fortsætter uændret.

Udfordringer

Der kan opstå udfordringer for arbejdsgiveren, såfremt medarbejderne ønsker at udtræde af en sundhedsforsikring. Hvorvidt medarbejderne vil have ret til dette, vil imidlertid afhænge af, om ind- og udtræden af ordningen er valgfri på arbejdspladsen, eller om sundhedsforsikringen er en del af den samlede lønpakke, som ikke kan fravælges.

Arbejdsgiveren vil som udgangspunkt ikke skulle kompensere medarbejderne for skattepligten, men dette spørgsmål kan dog afhænge af den konkrete ordning.

Der vil også opstå behov for justering af de eksisterende aftaler med medarbejderne om betaling til pensions- og forsikringsordninger.

Hvis medarbejderne har mulighed for at udtræde af en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, vil det medføre administrative udfordringer for arbejdsgiver – både ved selve administrationen af, hvilke medarbejdere der ønsker henholdsvis at forsætte og udtræde af ordningen – men også over for de forsikringsselskaber og pensionsselskaber, der udbyder disse ordninger.

Hvis arbejdsgiverne ikke har sikret sig, at de nuværende ordninger kan fortsætte uændret uanset antal af medarbejdere i ordningerne, skal arbejdsgiverne også forhandle nye aftaler med forsikringsselskaberne og pensionsselskaberne.

Det kan være fornuftigt allerede nu at gennemgå de eksisterede pensions- og forsikringsaftaler og kontakte virksomhedens pensionsrådgiver med henblik på at få belyst de foreliggende muligheder.

Multimediebeskatningen

Multimediebeskatningen foreslås afskaffet mod til gengæld at genindføre den tidligere ordning med beskatning af fri telefon.

Fri telefon vil fremover blive beskattet med et beløb på kr. 2.500 (2010-niveau) om året. Får to ægtefæller begge stillet fri telefon til rådighed af deres arbejdsgivere, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon for hver ægtefælle med 25 %. Det er en betingelse for nedsættelsen, at den samlede skattepligtige værdi af goderne udgør mindst kr. 3.300. Det bliver ikke muligt for en medarbejder, som det var tilfældet med de tidligere regler om beskatning af fri telefon, at modregne i medarbejderens private telefonregninger fra hustanden.

Beskatning af fri telefon forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil dog ikke udløse beskatning. Det afgørende er, at medarbejderen ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til medarbejderens arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes.

De nye regler medfører herudover, at en medarbejder ikke skal beskattes af computer og internetforbindelse, når det stilles til rådighed af arbejdsgiveren i forbindelse med en hjemmearbejdsplads. Det er dog forudsat for skattefritagelsen, at medarbejderen har en arbejdsmæssig brug af computeren.

Tilsvarende er det en forudsætning, at medarbejderen via internetforbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Medarbejderen skal have adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon.

Modtager medarbejderen IT-udstyr som led i en bruttolønsordning, bliver medarbejderen fremover beskattet af et beløb svarende til 50 % af udstyrets nypris for hvert år, det stilles til rådighed. Denne beskatning indføres, idet der er en formodning for, at eksempelvis en computer, der stilles til rådighed i forbindelse med en bruttolønsordning, overvejende stilles til rådighed for medarbejderens private brug.

Udfordringer

De nye regler medfører en række udfordringer for arbejdsgiver, herunder i forhold til administration af de mange bruttolønsordninger, men også i forhold til information af medarbejderne om konsekvenserne af de nye regler.

Det fremgår af lovteksten, at en medarbejder maksimalt kan beskattes af et beløb på kr. 3.000 af bruttolønsordninger, der er oprettet inden 1. januar 2012. Denne overgangsregel gælder til og med indkomståret 2014. Det er imidlertid ikke klart, om denne beskatning på maksimalt kr. 3.000 er inklusiv eller eksklusiv beskatningen for fri telefon. Vi vil derfor vende tilbage med et opfølgende nyhedsbrev herom, når der foreligger en endelig afklaring af dette spørgsmål.

Medarbejderaktieordninger

Det er foreslået at ophæve ligningslovens §§ 7A og 7H, således at skattebegunstigelsen for de generelle og individuelle medarbejderaktieordninger forsvinder. Formålet med denne ændring er at gøre skattereglerne neutrale over for de forskellige former for aflønning af de ansatte.

Afskaffelsen af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger indebærer, at de medarbejdere, der modtager aktier, skal medregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsen af den personlige indkomst, således at beskatningen sker som personlig indkomst.

Options- og warrantordninger beskattes fremadrettet på udnyttelsestidspunktet, hvorimod betingede aktieordninger beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Den fordel, der tidligere var for medarbejderne ved en 7H-ordning, hvor de ikke skulle beskattes før på det tidspunkt, hvor de solgte aktierne, bortfalder.

Medarbejderne skal således betale skat af værdien af aktierne på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har haft den økonomiske genvist, fordi de endnu ikke har afhændet aktierne. Hvad angår betingede aktier, så vil medarbejderne blive beskattet på det tidspunkt, hvor de har erhvervet endelig ret til aktierne. Det skatteretlige perspektiv bør derfor i endnu højere grad end tidligere overvejes ved etablering af aktielønsordninger.

Overgangsregler – generelle medarbejderaktieordninger

For så vidt angår ophævelsen af de generelle medarbejderaktieordninger, får disse virkning fra og med tildelinger, der sker 1. januar 2012 eller senere. Der kan dog forsat tildeles medarbejderaktier i 2012, uden at tildelingen omfattes af de nye regler, hvis aftalen herom er indgået senest den 21. november 2011.

Overgangsregler – individuelle medarbejderaktieordninger

For så vidt angår ophævelsen af de individuelle medarbejderaktieordninger, hvor beskatningen er udskudt til salgstidspunktet, så får denne virkning for aftaler om tildelinger, der er indgået efter den 21. november 2011.

Udfordringer

Afskaffelsen af ligningslovens §§ 7A og 7H indebærer, at den umiddelbare skattegevinst for medarbejderen afskaffes, idet beskatningen både for de generelle og individuelle medarbejderaktieordninger beskattes som personlig indkomst. Dette vil gøre det mindre attraktiv for medarbejdere at indgå aktielønsordninger, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for arbejdsgiver, idet aktielønsordninger også fungerer som et redskab for arbejdsgiver til at motivere og fastholde medarbejderne. 

Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.

kontakt

Signe Rydahl Werming

Advokat