Startups skal ofte gøre sig en del overvejelser, når det gælder investering og drift bl.a. i forbindelse med potentielt afkald på rettigheder, indflydelse, ejerandele og overskud.

Finansiering er en stor udfordring for startups. Den kommer ofte fra innovationscentre, venturefonde, business angels og acceleratorprogrammer, hvor risikoen er høj. Investoren kan derfor spille en betydelig rolle i startup-virksomhedens drift og beslutningsgrundlag, hvor forholdet mellem indflydelse på driften og fortsat motivation hos startup-virksomheden skal balanceres. Samtidig skal den høje risiko på investeringen også afdækkes og afspejles i en potentiel gevinst – typisk gennem investeringsaftaler, ejeraftaler og likvidationspræferencer.

Ofte opgøres startup-virksomhedens værdi i form af goodwill og potentiale på baggrund af en teknologi eller de produkter, som virksomheden har udviklet. Det er derfor vigtigt, at virksomheden har styr på sine immaterielle rettigheder og ejerskabet af dem – ikke mindst den dag, der skal indhentes funding eller kredit i banken.

Vi sætter fokus på de kardinalpunkter, som en startup-virksomhed bør overveje på vejen mod unicorn-status, børsnotering, eller hvad ambitionerne i øvrigt rækker til.

MÅLGRUPPE

Aktører, der ejer, er ansat i eller på anden måde beskæftiger sig med startups.

Kontakt

BA.jur. Morten Nauntofte

Oplægsholdere

Nicolai Dyhr

Partner

Bo Christensen

Advokat