Header

Danske restaurant- og cafekæder og madkoncepter er blevet én af de mest interessante eksportvarer. Kæderne har fokus på kvalitet, effektiv drift og et knivskarpt koncept, hvilket skaber en succesfuld base for vækst og ekspansion.

Hvordan skaber man et succesfuldt koncept, hvordan skalerer man et koncept og hvordan og hvornår exit’er man på den bedst mulige måde?

Vi sætter fokus på emnet med indlægsholdere fra industrien fra både sælger- og købervinklen.

PROGRAM

Kl. 16.00: Ankomst og networking

Kl. 16.30: Kræn Østergaard Nielsen, CFO & CTO, Coop Danmark

Coop oplever megatrenden mod mere og mere take-away af høj kvalitet og dermed aftagende efterspørgsel på råvarer i detailhandlen. Coop har blandt andet investeret i Catering Danmark.

Kl. 16.50: Norman Hardie, CEO, Optim Beverage Group

Norman kender "pengeverdenen" indefra fra sin tid som managing director i Goldman Sachs i London. Norman har også erfaring fra Deutsche Bank AG og GE Capital. Norman har siden 2016 udviklet Optim Beverage Group, som bl.a. sælger læskedrikke.

Kl. 17.10: Elias Grøftholdt Tychsen, CEO, Restaurant Flammen

På få år har Restaurant Flammen udviklet sig fra at være en grillbuffet på en kro i Sønderjylland til en succesrig landsdækkende kæde, der nu også ekspanderer i Tyskland. Elias, som har været med fra starten, står som adm. direktør i spidsen for strømligningen og roll-out af konceptet, og for den rejse, som virksomheden er på.

Kl. 17.30: Pause og networking

Kl. 18.00: Erik Holm, Managing Partner, Maj Invest

Mangeårig CEO erfaring fra børsnoterede og kapitalfondsejede virksomheder samt PE-erfaring som investor i F&B branchen med investeringer i Sticks’n Sushi og Victor Gruppen.

Kl. 18.20: Jesper Møller, grundlægger og ejer, Copenhagen Street food

Madentreprenør med passion for gastronomi og iværksætteri. Jesper og hans team har udviklet et "street-food"- koncept, og har med stor succes startet CPH-street food på Papirøen, som nu er flyttet til Refshaleøen, og er også åbnet i Odense, og Broens Gadekøkken på den Grønlandske handelsplads.

Kl. 18.40: Vin, lækre anretninger og networking


Målgruppe

Virksomhedsledere/ejere indenfor branchen – startups og etablerede, CEO’s, investorer (industrielle), finansielle investorer, banker, rådgivere (CF-huse/strategiske rådgivere/kommercielle rådgivere).

Kontakt

Mikkel Primdal Kæregaard

Partner, Bestyrelsesformand

Thomas Francis Beckett

Partner

Christian Kragelund

Partner