torsdag den 2. november 2017 kl. 13.00 - 16.00

Forebyggelse og håndtering af konkurser i hjemmeplejen

BDO og Horten har bistået Sundheds- og Ældreministeriet med en undersøgelse af konkurser i hjemmeplejen, hvilket har ført til en bred politisk aftale om ændringer på området. Vi sætter fokus på forebyggelse og håndtering af konkurser i hjemmeplejen.

BDO giver en præsentation af hovedresultaterne af vores undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet. Herefter sætter Horten ord på nogle af de forhold, som giver særlig anledning til tvivl, når konkursen indtræder:

  • Hvad sker der med medarbejderne?
  • Hvordan håndteres konkursen i forhold nye udbud?
  • Hvordan forløber en konkurssag?

Vi kommer desuden med råd til, hvordan man - allerede når opgaven udbydes - kan sikre sig mod konkurs.

Herefter tager vi fat på den politiske aftale om styrket forebyggelse og håndtering af konkurser:

  • Styrket markedsdialog
  • Lovkrav om kontrolberegninger ud fra retvisende omkostninger
  • Vægt på kvalitet i valg af leverandør
  • Early-warning indikatorer
  • Bedre leverandørstyring
  • Bankgarantier

Deltagerne får mulighed for at dele ud af deres konkrete erfaringer, og målet er, at alle går fra seminaret med konkrete værktøjer, som kan bringes i spil i forhold til at forebygge og håndtere konkurser bedst muligt.

Målgruppe

Kommunale chefer og nøglepersoner, leverandører på hjemmehjælpsområdet samt interessenter på området.

Praktisk

Vi serverer en sandwich kl. 12.30. Det faglige program begynder kl. 13.00.

Kontakt
Stud.jur. Anders Jensen

Dato
Torsdag den 2. november 2017 kl. 13.00 - 16.00

Sted
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

NYHEDSBREV!

Tilmeld dig Hortens nyhedsbrev og få nyheder, tilbud om gratis arrangementer og gode råd om jura. Vi sender ud, når der er aktuelle nyheder, arrangementer og kurser.