Få overblik over de nye regler vedrørende parternes sikkerhedsstillelse i AB18.

Der er lang tradition for, at standardvilkårene inden for byggeriet indeholder bestemmelser om parternes forpligtelser til at stille sikkerhed over for hinanden. Sikkerheden tjener naturligvis i første række til at beskytte parterne mod debitorrisikoen hos modparten, men har også andre formål. I de nye standardvilkår - AB18, ABT18 og ABR18 – er der sket en række justeringer af reglerne, herunder en mindstegrænse for, hvornår entreprenøren behøver at stille en garanti.

Vi giver dig et overblik over de nye regler og sammenholder med gældende praksis efter de hidtidige regler. Desuden får du praktiske råd til, hvordan du kan undgå de værste faldgruber.

Du kan bl.a. høre nærmere om:

  • Hvornår der skal stilles garanti efter AB18
  • Hvilke krav der er dækket under garantien
  • Hvordan garantierne bliver nedskrevet
  • Hvordan man forhindrer et udbetalingskrav under garantien
  • Samspillet med forældelsesreglerne og passivitet

Målgruppe

Aktører inden for byggeriet, herunder bygherrer, entreprenører, rådgivere og garantistillere.

Forplejning

Der serveres morgenmad fra kl. 8.30.

Kontakt

Sekretær Bente Legarth
BA.jur. Morten Nauntofte

Oplægsholdere

Nicolai Dyhr

Partner

Niels Jørgen Oggesen

Partner