Erhvervsstyrelsen evaluerer investeringsscreeningsloven og udgiver en rapport over erfaringerne med reglerne om foreign direct investments (FDI). Her er et overblik over de sager, der har været frem til nu, evalueringstemaerne og Hortens bidrag til evalueringen.
Investeringsscreeningsloven trådte i kraft 1. juli 2021 og indebærer, at visse transaktioner og investeringer skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.
Loven indeholder en obligatorisk og en frivillig ordning. Den obligatoriske ordning indebærer, at visse investeringer og særlige økonomiske aftaler inden for fem særligt følsomme sektorer og aktiviteter skal anmeldes.
Særligt følsomme sektorer:
- Forsvar
- Dual-use (civil og militær anvendelse)
- It-sikkerhed
- Kritisk infrastruktur (fx energi, forsyning, teknologi og beredskab)
- Kritisk teknologi (fx kunstig intelligens og rumfartsteknologi).
Anmeldelsespligten indtræder for investeringer, når en udenlandsk investor vil erhverve en kvalificeret andel i en virksomhed hjemmehørende i Danmark inden for de nævnte sektorer.
Den frivillige ordning indebærer, at en udenlandsk investor i visse situationer kan indgive anmeldelse, hvis en påtænkt investering kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Derudover kan der i nogle sager anmodes om præscreening ved tvivl om, hvorvidt en FDI-anmeldelse er påkrævet.
Fakta om sager efter investeringsscreeningsloven
Siden reglerne trådte i kraft, har Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeren grebet ind i to sager, hvor det blev vurderet, at investeringen kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
I den ene sag meddelte Erhvervsstyrelsen en tilladelse med vilkår, for at investeringen kunne gennemføres. I den anden sag meddelte Erhvervsstyrelsen afslag på at gennemføre den påtænkte investering, da det vurderedes, at investeringen ikke kunne gennemføres, selvom der blev afgivet vilkår.
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde ikke afslaget, men det fremgik af en selskabsmeddelelse fra NKT, at det vedrørte en japansk virksomheds køb af NKT's datterselskab. Selskabet havde aktiviteter inden for fiberlasere og fotoniske krystalfibre og var kendt for at levere til forsvarsindustrien.
Sager i perioden 1. juli 2021 til og med 30. juni 2023
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Langt størstedelen af præscreeningerne og ansøgningerne om tilladelse af både investeringer og særlige økonomiske aftaler har været inden for kritisk infrastruktur. I lige knap halvdelen af præscreeningssagerne bekræftede Erhvervsstyrelsen, at den pågældende investering eller økonomiske aftale ikke vedrørte kritisk infrastruktur eller kritisk teknologi.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid:
-
32 hverdage for ansøgninger om tilladelse,
- 28 hverdage for frivillige anmeldelser, og
- 14 hverdage vedrørende præscreeninger.
Evalueringstemaer
Erhvervsstyrelsen har identificeret fire overordnede temaer, som styrelsen ønsker at evaluere:
- Udenlandske direkte investeringer: Særlig koncernintern omstrukturering, rammerne for børsnoterede selskaber, kapitaltilførsler ved Greenfield-investeringer og afgrænsningen af kritisk infrastruktur.
- Særlige økonomiske aftaler: Kontrolkravet ved joint ventures og leverandør-, drifts- eller serviceaftaler, samspillet med udbudsretten, behov for screening af leverandørkæder og anvendelse af produkter fra tredjelande samt afgrænsning af kritisk infrastruktur.
- Anden kritisk teknologi: Afgrænsningen af kritiske teknologier i lyset af den seneste udvikling på området.
- Faseopdelt sagsbehandlingsproces samt proces for ansøgning, anmeldelse og præscreening.
|
Hortens bidrag
Danske og internationale FDI-regler er vigtige områder i vores arbejde med transaktioner. Vi har gjort os erfaringer med konkrete FDI-ansøgninger over de først to år med reglerne. Horten vil gerne bidrage til evalueringen for at sikre, at FDI-reglerne bliver indrettet så hensigtsmæssigt som muligt.
I Hortens høringssvar har vi særligt haft fokus på afgrænsningen af aktiviteter omfattet af sektorerne kritisk infrastruktur og kritisk teknologi samt det forhold, at afgørelser ikke offentliggøres eller videre begrundes ved modtagelsen. Den manglende offentliggørelse og transparens i afgørelserne medfører en række udfordringer for virksomheder.
Erhvervsstyrelsens sagsstatistik viser, at halvdelen af anmodningerne om præscreening ikke var omfattet af kritisk infrastruktur og kritisk teknologi. Det tyder på, at det ikke er klart for virksomhederne, hvornår der er tale om en investering omfattet af disse sektorer.
Vi ser i den sammenhæng øget åbenhed og transparens som en gevinst, der vil give større indsigt og forudsigelighed for erhvervslivet.