Forsyningstilsynet har udmeldt overskudsvarmeprisloftet for 2024. Vi ser i denne nyhed på udfordringer ved at udnytte overskudsvarme som følge af prisloftreguleringen.

Overskudsvarmeprisloftet for 2024 er beregnet til 110 kr. pr. GJ. Prisloftet for 2024 er væsentligt højere end det for 2023, som er 93 kr. pr. GJ. Prisloftet fastsættes årligt og kan medføre et underskud for fjernvarmeselskaberne, idet de omkostninger, der overstiger prisloftet, ikke kan indregnes i varmepriserne.

Reguleringens hensyn

Reguleringen med et prisloft for overskudsvarme skal ifølge forarbejderne tjene tre hensyn

  • Fremme udnyttelse af overskudsvarme
  • Sikre, at forbrugerne opnår billigst mulig varme
  • Fungere som et værn mod egentlig produktion af overskudsvarme (falsk overskudsvarme)

Reguleringen virker ikke efter hensigten

For det første er de økonomiske rammer for udnyttelse af overskudsvarme meget usikre. På investeringstidspunkt ved man ikke, om investeringen kan finansieres af varmeindtægterne i afskrivningsperioden (typisk 20 år). Prisloftet fastsættes årligt. Det er ikke givet, at de årlige omkostninger vil kunne holdes under prisloftet i alle årene. De aktuelle priser afspejles ikke i prisloftet. Prisloftet er baseret på historiske elpriser og en fremskrivning af elpriser.

Prisloftet beregnes desuden ud fra Energistyrelsens teknologikatalog og tager derfor heller ikke højde for fx inflation og renteudvikling. Denne usikkerhed og risikoen for underskud kan føre til, at fjernvarmeselskaber ikke vil investere i overskudsvarmeprojekter.

For det andet vil det kunne medføre stigende varmepriser, hvis overskudsvarmen ikke udnyttes, og der i stedet for etableres anden varmeproduktion. Almindelige varmepumpeprojekter, der anvender overfladevand eller udeluft, har en mere sikker økonomi. Ofte vil det dog være en dyrere løsning end brug af overskudsvarme. Anvender man kilder med en lavere temperatur end overskudsvarme, skal varmepumpen bruge mere el til at producere den samme mængde fjernvarme. Alt andet lige vil forbrugerne således ikke få den billigst mulige varme.

For det tredje kan overskudsvarmeleverandøren fortsat opnå profit fra salg af overskudsvarme. Overskudsvarmeprisloftet rammer det fjernvarmeselskab, der køber overskudsvarme, og ikke leverandøren af overskudsvarmen. Forsyningstilsynet kan ikke gribe ind over for overskudsvarmeleverandøren. I teorien vil producenten kunne "snyde" ved at tilføje ekstra energi, uden at prisloftet begrænser fortjenesten herved. Prisloftet fungerer derfor ikke som et værn mod produktion af falsk overskudsvarme.

Desuden rammer prisloftet også overskudsvarme, hvor der ikke er risiko for falsk overskudsvarme. Ved anvendelse af fossile brændsler er der stor forskel i afgiften afhængigt af, om brændslet anvendes til proces eller til fjernvarme. Det skyldes, at en virksomhed kan få godtgjort størstedelen af afgiften, hvis brændslet er anvendt til proces.

At tilføre ekstra brændsel for at producere overskudsvarme kan derfor anses for misbrug af afgiftsgodtgørelsen. Hvis varmen er produceret på biomasse eller el, eller hvis der, som ved rensning af spildevand, er tale om en kemisk proces, er der ikke en afgiftsfordel. Derfor er særlige prisregler med henblik på imødegåelse af falsk overskudsvarme kun relevante ved overskudsvarme fra processer, hvor der er anvendt fossile brændsler. Med indførelse af overskudsvarmeafgiften og energieffektivitetsordningen kan de særlige prisregler dog også betragtes som overflødige.

Fleksibilitet i reguleringen

Prisloftreguleringen giver mulighed for en vis fleksibilitet. Fjernvarmeselskaber kan anmode om et individuelt prisloft, få midlertidigt forhøjet et prisloft og fastlåse prisloftet på investeringstidspunktet til at gælde i hele aftalens løbetid. Ingen af disse løsninger vil dog kunne forbedre de økonomiske rammer væsentligt.

Forsyningstilsynet kan på ansøgningen fastsætte et individuelt prisloft. Fjernvarmeselskabet vil som udgangspunkt skulle søge om en sådan dispensation fra det nationale prisloft hvert enkelt år. Ansøgningen kan kun imødekommes i særlige tilfælde, hvis de lokale forhold ikke i tilstrækkelig grad afspejler de lokale muligheder for alternative VE-investeringer. Dermed afhænger tilbagebetaling af investeringen i overskudsvarmeprojektet af en årlig dispensation fra Forsyningstilsynet. Det vil derfor fortsat være behæftet med usikkerhed, om investeringen kan dækkes af varmepriserne.

Midlertidig forhøjelse af prisloftet øger ikke de samlede omkostninger, der kan indregnes i varmepriserne. Fastlåsning af prisloftet løser ikke udfordringen med de varierende elpriser, inflation og renteudviklingen.

Hortens forventning er, at der vil være brug for en mere grundlæggende ændring af rammerne for prisloftsreguleringen for at imødekomme dens oprindelige hensyn. Det er derfor positivt, at Energistyrelsen er i gang med at se på reguleringen.

Se Hortens tidligere nyhed om overskudsvarmeprisloft her

Kontakt

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen

Renée van Naerssen

Advokat