Energistyrelsen har sendt udkast til en ny affaldsvarmeprisloftbekendtgørelse i høring. Udkastet indeholder nye regler for beregning af affaldsvarmeprisloftet. Fristen for afgivelse af høringssvar er 18. august 2023. 

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020 medfører blandt andet, at forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet. Hensigten er, at affaldet bliver behandlet, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Med konkurrenceudsættelsen af affald er kun varme fortsat underlagt prisregulering, og dette skaber ifølge høringsbrevet incitament til, at affaldsforbrændingsanlæggene vil forsøge at opkræve mere for affaldsvarme med det formål at sælge el- og forbrændingsydelsen billigere.

I den nye bekendtgørelse fastholdes den gældende maksimalprisregulering. Affaldsforbrændingsanlæg kan til dækning af produktionsomkostningerne maksimalt opkræve den laveste af:

  • prisen i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, (den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen) eller
  • et prisloft udmeldt af Forsyningstilsynet (affaldsvarmeprisloft)

Ved den foreslåede ændring af bekendtgørelsen erstattes det gældende affaldsvarmeprisloft baseret på de centrale kraftvarmeværkers varmepriser af et VE-prisloft baseret på Energistyrelsens teknologikatalog. Det nye VE-prisloft for affaldsvarme skal supplere den omkostningsbestemt pris og substitutionsprisen som maksimalpris for levering af affaldsvarme til fjernvarmeselskaber.

De nye regler

Beregningsmetoden

Det fremgår af bekendtgørelsens foreslåede § 8, at beregningsmetoden for fastsættelse af affaldsvarmeprisloftet tager udgangspunkt i produktionsomkostninger til alternative VE-teknologier: Fliskedler, luft-til-vand varmepumper og flisbaserede kraftvarmeanlæg. Produktionsomkostningerne beregnes på baggrund af Energistyrelsens Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme og styrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner. Desuden indgår en elpris baseret på et gennemsnit af historiske priser samt Energistyrelsens forventning til fremtidige elpriser.

Affaldsvarmeprisloftet fastsættes dermed – ligesom overskudsvarmeprisloftet – med udgangspunkt i teoretiske technoøkonomiske data, og ikke aktuelle priser på eksisterende VE-anlæg.

Forsyningstilsynet fastsætter et interval for prisloftet på baggrund af anmeldte omkostninger til varmeproduktion, hvor andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen udgør mindst 90 %. Hvis det på data fra Energistyrelsen beregnede prisloft ikke ligger inden for intervallet, justeres det, så det kommer til at ligge inden for intervallet.

Det fremgår af bekendtgørelsens foreslåede § 8, stk. 2 og 3, at fliskedlernes, varmepumpernes og kraftvarmeanlæggenes produktionsomkostninger ved beregning af prisloftet vægtes anderledes, afhængigt af om prisloftet fastsættes for affaldsforbrændingsanlæg med eller uden elproduktion.

Ved affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion vægtes anlæggenes produktionsomkostninger ligeligt. Der er p.t. kun ét affaldsforbrændingsanlæg i Danmark uden elproduktion, og det er planlagt at lukke anlægget. Ved affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion vægtes fliskedlens og varmepumpens produktionsomkostninger hver med 25 % og kraftvarmeanlæggets med 50 %. Dette for at tage højde for længerevarende udsving i elpriser for affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion.

Reduktion af affaldsvarmeprisloft ved straksbetaling

Hvis et affaldsforbrændingsanlæg har fået straksbetalt (en del af) varmesidens andel af affaldsforbrændingsanlæggets investeringer, skal der i fastsættelsen af maksimalprisen for affaldsvarme fratrækkes et beregnet fradrag fra prisloftet, så prisloftet for disse anlæg reduceres. Dette fremgår af bekendtgørelsens foreslåede § 6.

Hvis et fjernvarmeselskab, som affaldsvarmen leveres til, har betalt en del af investeringen som et engangsbeløb, i stedet for at investeringen betales løbende over affaldsvarmeprisen i form af afskrivninger, afspejles de omkostninger, der er straksbetalt, ikke i afregningsprisen for affaldsvarmen. Dette kan medføre, at affaldsforbrændingsanlægget kan holde prisen under prisloftet og således ikke får afskåret muligheden for at indregne de fulde omkostninger, selv om de samlede produktionsomkostninger – inklusive straksbetalingen – kan være højere end prisloftet.

For at undgå dette, reduceres prisloftet for disse affaldsforbrændingsanlæg med omkostninger til de afskrivninger, som ville være indgået i den omkostningsbestemte pris, hvis investeringen ikke var straksbetalt, men afskrevet lineært over 20 år.

Bestemmelsen er uklar om, hvordan det afgøres, hvilken pris der er den laveste pris, som affaldsforbrændings-anlægget skal afregne affaldsvarmen til. Vi antager umiddelbart, at affaldsforbrændingsanlægget skal afregne til den laveste pris af enten den faktiske afregningspris eller det reducerede prisloft. Hvis affaldsforbrændingsanlægget fortsat kan holde prisen under det reducerede prisloft, kan anlægget formentlig få dækket de fulde omkostninger. Overstiger prisen derimod det reducerede prisloft, skal affaldsforbrændingsanlægget formentlig afregne til det reducerede prisloft. Forståelsen af bestemmelsen bliver muligvis afklaret nærmere under høringen.

Dato for udmeldelse af prisloftet

Tidspunkt for udmeldelse af prisloftet er ændret fra årligt 15. oktober til årligt 1. november. Det er den samme dato, som VE-prisloftet for overskudsvarme udmeldes. I 2023 udmelder Forsyningstilsynet dog prisloftet 1. december med virkning for kalenderåret 2024.

Overgangsordningen

Det nye affaldsvarmeprisloft gælder for nye anlæg fra det år, at prisloftet er udmeldt for.

For eksisterende aftaler gælder en overgangsperiode, hvor prisloftet beregnet efter den tidligere metode fortsat er gældende. I overgangsperioden indeksreguleres det gældende affaldsvarmeprisloft årligt. Det nye prisloft gælder som udgangspunkt for alle eksisterende anlæg fra 1. januar 2026, medmindre der er foretaget nye investeringer i anlægget på baggrund af et godkendt projektforslag. For disse anlæg får det nye prisloft virkning efter 15 år fra investeringens idriftsættelsesår, dog senest 1. januar 2029.

Genforhandles en leveringsaftale inden det nye prisloft får virkning, får prisloftet udmeldt efter § 8 virkning fra tidspunktet for leveringsaftalens ophør eller det i leverings-aftalen fastsatte ophørstidspunkt. Det er uklart, om det betyder, at det nye prisloft først får virkning ved leveringsaftalens udløb uanset genhandlingen, dog senest 1. januar 2026 (eller 1. januar 2029 ved større investeringer), eller om det betyder, at det nye prisloft vil gælde fra det tidspunkt, hvor ændringerne af leveringsaftalen som følge af genforhandlingen får virkning. Det må antages, at bestemmelsen skal forstås, så genforhandling medfører, at aftalen bliver underlagt det nye prisloft fra det tidspunkt, hvor ændringerne får virkning.

Kontakt

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen

Eigil Worm

Senioradvokat (L)

Renée van Naerssen

Advokat