Energistyrelsen har sendt en vejledning til industri- og køleprojektbekendtgørelsen i høring. Vejledningen giver afklaring på bekendtgørelsens anvendelsesområde, hvornår et anlæg er godkendelsespligtigt, hvem der er godkendelsesmyndigheden, og hvilke krav der skal være opfyldt for at opnå godkendelse. 

Vejledningen uddyber, hvad der anses for overskudsvarme, og hvornår der kan være pligt til at udnytte overskudsvarmen fra anlægget. Derudover beskriver vejledningen de særlige regler for kommunal fjernkøling.

Godkendelsespligtige projekter

Alle kommunale fjernkølingsprojekter skal godkendes uanset kapacitet. Ved fjernkøling forstås distribution af afkølet væske gennem et net fra et centralt produktionssted til flere bygninger eller anlæg, hvor væsken bruges til rum- eller proceskøling.

Private projekter for industrianlæg eller fjernkølingsproduktionsanlæg og -net skal kun godkendes, hvis effekten (industrianlæg) eller kapaciteten (køleanlæg) er på over 20 MW. En renovering af et eksisterende anlæg skal godkendes, hvis omkostningerne ved renoveringen overstiger 50 % af omkostningerne ved anskaffelse af et nyt lignende anlæg.

Projekter er undtaget fra kravet om godkendelse, hvis de allerede er godkendt efter varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven. Fordi formålet med godkendelse af store anlæg er at undersøge potentialet for udnyttelse af overskudsvarme, er der ikke krav om godkendelse af store anlæg, hvis det på forhånd er udelukket, at der med fordel kan udnyttes overskudsvarme, fx hvis udnyttelsen af overskudsvarmen kræver etablering af en længere transmissionsledning, eller temperaturen er for lav.

Projekter for varmepumper til kombineret produktion af varme og køling (køle-/varmepumper) er kollektive varmeforsyningsanlæg omfattet af varmeforsyningsloven og skal godkendes efter projektbekendtgørelsen. De er således ikke omfattet af industri- og køleprojektbekendtgørelsen.

Den godkendende myndighed

Hvis projektet vedrører et fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på under 20 MW, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor projektet gennemføres, godkende projektet.

Vedrører projektet et anlæg med en effekt eller kapacitet over 20 MW, skal projektet godkendes af Energistyrelsen.

Godkendelseskrav kommunale fjernkølingsprojekter op til 20 MW

Betingelserne for, at kommunen kan godkende et projektforslag, er, at projektet skal fremme effektiv fjernkøling, og at projektet sammenlignet med et relevant alternativ har en målbart reduceret påkrævet mængde energi, som er nødvendig for køleforsyningen.

For at dokumentere dette skal der med projektforslaget udfærdiges en energieffektivitetsvurdering, som indeholder en vurdering af den anvendte teknologi og en sammenligning med et relevant alternativ. Hvis fjernkølingsanlægget leverer overskudsvarme til fjernvarmeproduktion, kan dette medregnes som fortrængning af anden energiforbrug i denne vurdering.

Godkendelseskrav industri- og køleprojekter på over 20 MW

Som udgangspunkt skal projektforslag for anlæg på over 20 MW indeholde en cost-benefit-analyse af de økonomiske konsekvenser ved projektet, herunder af mulighederne for udnyttelse af eventuel overskudsvarme. Analysen skal undersøge, om industrianlægget kan afsætte overskudsvarme, eller om fjernkølingsanlægget kan aftage overskudsvarme.

Hvis cost-benefit-analysen viser, at det omkostningsmæssigt vil være fordelagtigt at udnytte overskudsvarmen, er det en betingelse for at godkende projektet, at anlægget forpligtes til at udnytte overskudsvarmen. Denne pligt gælder dog ikke, hvis udnyttelsen kræver etablering af en transmissionsledning på mindst 5 km, eller hvis overskudsvarmens temperatur ikke overstiger 10 grader celsius for industrianlæg eller 70 grader celsius for fjernkølingsproduktionsanlæg.

Derudover er projekterne undtaget for kravet om udnyttelse af overskudsvarme, hvis reglerne om priser efter varmeforsyningsloven eller om godkendelse af kollektive varmeforsyninger i projektbekendtgørelsen er til hinder herfor. Herved kan varmeforsyningslovens regler om overskudsvarmeprisloftet være særligt relevante, idet prisloftet kan medføre, at det ikke vil være selskabsøkonomisk fordelagtigt at udnytte overskudsvarmen.

Begrebet overskudsvarme

For en definition af overskudsvarme henviser vejledningen til varmeforsyningsloven, hvor overskudsvarme defineres som varme, der uundgåeligt produceres som biprodukt i industri, elproduktion eller lignende, og som uudnyttet ville blive bortledt i luft eller vand.

Det betyder ifølge vejledningen, at alene udnyttelse af varme fra fjernkølingsanlæg omfattet af lov om fjernkøling betragtes som et biprodukt fra køleproduktionen og dermed som overskudsvarme. Det betyder også, at et fjernkølingsanlæg kun kan levere overskudsvarme i perioder, hvor det producerer fjernkøling, da overskudsvarmen ikke opstår som biprodukt til anden produktion uden for disse perioder.

På anlæg med samproduktion af fjernvarme og fjernkøling som køle-/varmepumper omfattet af varmeforsyningsloven, opstår varmen ikke som biprodukt i forbindelse med anden produktion. Varmeproduktion er hovedprodukt, hvorfor der ikke er tale om overskudsvarme.

Kommuners hjemmel til fjernkøling

Vejledningen behandler de særlige regler for udøvelse af kommunal fjernkøling. Fjernkølingsloven giver kommuner hjemmel til at udøve kommunal fjernkøling, hvis kommunen ejer fjernvarmevirksomhed, som er med til at fremme effektiv fjernkøling. Loven giver desuden også kommuner hjemmel til at sælge overskudsvarme fra køleanlæg.

Som udgangspunkt kan en kommune alene varetage fjernkøling inden for kommunegrænsen. En kommune må desuden udøve kommunal fjernkøling uden for kommunegrænsen, hvis det enten sker i et fjernvarmeområde, hvor kommunen ejer fjernvarmevirksomheden, eller hvis der er teknisk synergi med kommunens fjernvarmevirksomhed. At der skal være teknisk synergi indebærer, at kølings- og varmeanlæggene får gavn af hinanden ved, at fjernvarme udnyttes til at producere fjernkøling, eller ved, at overskudsvarmen fra fjernkølingen udnyttes til at producere fjernvarme.

Kommuner kan kun udøve fjernkølingsvirksomhed på kommercielle vilkår i et særskilt selskab, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter. Det fremgår af vejledningen, at køle-/varmepumper heller ikke kan drives i samme selskab med andre fjernkølingsanlæg. Det er således en præcisering af forståelsen af undtagelsen for køle-/varmepumper i fjernkølingslovens § 3, stk. 2 og 3. Undtagelsen gælder ifølge vejledningen således kun kravet om, at køling skal selskabsgøres, men ikke de øvrige krav om, at køling skal leveres på kommercielle vilkår og der ikke må udøves andre aktiviteter i køleselskabet. Dermed er det ikke muligt at udnytte synergigevinster mellem køle-/varmepumper og andre køleanlæg.

Relevante links:

Vejledningen
Bekendtgørelsen
Tidligere nyhed om overskudsvarmeprisloft

Kontakt

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen

Renée van Naerssen

Advokat

Eigil Worm

Senioradvokat (L)