Sø- og Handelsretten har i en ny dom frifundet en kommunal selvstyrehavn for at betale erstatning til en privat virksomhed, der mente, at selvstyrehavnen udøvede aktiviteter, som burde have været annonceret. 

I sagen havde selvstyrehavnen i en periode drevet følgende aktiviteter:

  • En portalkran
  • En KAMAG-vogn til brug af transport af gods.

Sagsøger anførte, at selvstyrehavnen havde overtrådt havneloven ved at udøve aktiviteterne selv, uden at annoncere opgaverne efter reglerne i havnelovens § 9, stk. 7. Havnen afskar derved sagsøger fra at påtage sig opgaverne og tjene penge på disse opgaver på den pågældende havn. Sagsøger mente derfor, at selvstyrehavnen skulle erstatte sagsøgers mistede fortjeneste.

Annonceringspligtige aktiviteter

Efter annoncering efter private aktører uden succes kan en kommunal selvstyrehavn udøve visse aktiviteter, jf. havnelovens § 9, stk. 6, fx:

1) Havnerelateret operatørvirksomhed (fx stevedorevirksomhed og transportcenteraktiviteter),
2) skibsrelaterede hjælpetjenester (fx lodsning og slæbebådsservice),
3) udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere,
4) eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens bruger, eller
5) eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra.

Som nævnt er det dog et krav, at disse aktiviteter ikke allerede udøves af en privat aktør i den pågældende havn, og at der efter en annoncering ikke kan identificeres en privat aktør, der på egen hånd vil udøve aktiviteten. Hvis selvstyrehavnen skal drive disse aktiviteter, skal det ske i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar og på markedsvilkår.

Sagsøgers erstatningskrav

En af betingelserne for at opnå erstatning i en retssag er, at der er lidt et tab på grund af den skadevoldende adfærd. Det betyder, at sagsøger i en retssag skal kunne dokumentere, at sagsøger ville have varetaget aktiviteten, hvis selvstyrehavnen ikke selv havde varetaget aktiviteterne. Ellers var der ikke noget grundlag for at erstatte sagsøgers mistede fortjeneste.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøger ikke havde dokumenteret, at sagsøger var den eneste aktør til at udføre aktiviteterne, eller at sagsøger var den eneste aktør, som ville have udvist interesse for at udøve aktiviteterne, hvis de var blevet annonceret.

Generelle konsekvenser af dommen for selvstyrehavne

I den konkrete sag kunne sagsøger ikke bevise, at der var lidt et tab. Dommen er dog alligevel interessant for selvstyrehavne, der udøver § 9, stk. 6-aktiviteter eller ønsker at gøre det.

Det kan fx være selvstyrehavne, som vil deltage i aktiviteter forbundet med den grønne omstilling, fx at eje og drive vindmøller. Her viser dommen, at en selvstyrehavn potentielt kan blive erstatningsansvarlig, hvis selvstyrehavnen selv stiller vindmøller op, og en konkret privat aktør derved forbigås.

Annonceringen skal derudover ske hvert femte år, hvis selvstyrehavnen selv udøver aktiviteten, jf. havnelovens § 9, stk. 7.

Selvstyrehavne bør derfor også overveje, hvordan ejerskabet til fx vindmøller konstrueres, så det senere er nemt at indstille aktiviteten, fx ved et frasalg.

Generelle konsekvenser af dommen for kommunale havne

Sø- og Handelsretten udtalte som led i dommen, at ingen af aktiviteterne kunne anses for at være omfattet af en havns almindelige opgaver med drift af havneinfrastruktur efter havnelovens § 6a, stk. 1. Det betyder, at en kommunal havn er afskåret fra at udøve aktiviteter som disse.

Særligt om kraner

Havnelovens § 9, stk. 5, giver en selvstyrehavn adgang til at drive kraner, der betjener skibe, stevedorer og arealejere på havnen uden annoncering og udskillelse i et selskab.

Sø- og Handelsretten afgjorde dog ikke sagen på, at selvstyrehavnen kunne drive portalkranen uden annoncering i medfør af denne bestemmelse. I stedet gik Sø- og Handelsretten ind i spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger ville have haft opgaven, hvis den var blevet annonceret.

Dommen kan efter vores vurdering ikke på den baggrund læses sådan, at enhver (portal)kran skal udskilles i et særskilt selskab, jf. havnelovens § 9, stk. 6, da ejerskab til kraner har direkte hjemmel i havnelovens § 9, stk. 5.

Anke til landsretten

Sagsøger har efterfølgende anket sagen til landsretten.

Kontakt

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen

Rikke Søgaard Berth

Partner

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokat